Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Af lovens § 1 fremgår at loven gælder for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder personoplysninger.

Efter lovforslaget må registre der føres af en statslig myndighed kun oprettes i henhold til godkendelse af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren. Før et register tages i brug skal der være fastsat forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der opfylder lovens bestemmelser. Spørgsmålet om oprettelse og forskrifterne skal forinden ministeren træffer beslutning og registret tages i brug, forelægges for registertilsynet.

For registre, der føres af en kommunal myndighed, skal beslutningen om oprettelse og forskrifternes fastsættelse som hovedregel træffes af vedkommende kommunalbestyrelse. Kan registertilsynet ikke tiltræde et forslag til oprettelse af et kommunalt register, skal sagen forelægges for finansministeren, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Tilslutning til et register eller et system af registre eller samkøring af registre, der er oprettet med henblik på varetagelse af forskellige opgaver, må kun ske i henhold til særlig godkendelse efter indhentet udtalelse af registertilsynet.

Loven fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der må registreres i edb-registre.

Der skal foretages kontrol til sikring af, at de registrerede oplysninger er rigtige, og urigtige oplysninger skal slettes. Der skal endvidere træffes sikkerhedsforanstaltninger imod misbrug m. v.

Registrerede personer har som hovedregel adgang til at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er registreret om dem. Det kan yderligere i de individuelle forskrifter fastsættes, at der skal gives meddelelse om optagelse, eller at den registrerede med nærmere fastsatte mellemrum skal have udskrift af de oplysninger, der er registreret, eller at han kan fremsætte begæring herom.

Videregivelse af oplysninger til private må som hovedregel kun ske, når disse i forvejen er offentligt tilgængelige, eller når den registrerede har meddelt samtykke hertil. Videregivelse til offentlige myndigheder må ske i samme omfang som til private, samt hvor det i øvrigt er lovhjemlet. I øvrigt må videregivelse kun finde sted, såfremt oplysningerne har væentlig betydning for vedkommende myndigheders virksomhed eller for en beslutning der skal træffes. Der må dog ikke videregives oplysninger i strid med særlige tavshedsforskrifter, der er fastsat ved lov.

Der oprettes et registertilsyn, der fører tilsyn med ethvert register, der er omfattet af loven og af lov om private registre m. v. Tilsynet påser af egen drift eller efter klage, at registret er oprettet og anvendes i overensstemmelse med lovens bestemmelser og de forskrifter der er fastsat i medfør af loven. Registertilsynet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til folketinget.

Lovforslaget - som var en uændret genfremsættelse af et i 2. samling 1976-77 fremsat forslag, se Folketingsårbogen, side 479 - blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om private registre m. v. ligeledes af justitsminister Erling Jensen (se nærmest foranstående sag), forslag til lov om registre over personoplysninger af Lis Starcke (DR) m.fl. (se A. II. nr. 40), forslag til lov om personoplysninger af Niels Helveg Petersen (RV) m. fl. (se A. II. nr. 41) samt forslag til lov om ændring af lov om folkeregistrering af indenrigsminister Egon Jensen (se A. I. nr. 43).

Retsudvalgets betænkning indeholdt 57 ændringsforslag, uden for betænkningen var der af DR stillet 6.

Ved 3. behandlingen blev lovforslaget vedtaget med 120 stemmer mod 28 (SF, DKP, VS, RV og nogle FP), 6 (DR) stemte hverken for eller imod.