Luk

Luk
Luk

Luk

L 44 Lov om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten.

(Fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed m. v.).

Af: Minister for skatter og afgifter Jens Kampmann (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 607 af 14-12-1977
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter loven indføres en fri adgang for de skattepligtige til at vælge mellem fradrag på én gang eller afskriving over en fem-årig periode af udgifter, som er afholdt til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer. Den samme mulighed for at vælge mellem fradrag på én gang eller afskrivning over en fem-årig periode indføres for afgifter, som en virksomhed betaler for at blive tilsluttet visse offentlige eller private anlæg, f. eks. rensningsanlæg.

Ved 1. behandling fik lovforslaget en positiv modtagelse af ordførerne fra S, FP, V, KF, CD, RV og KrF. Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 129 stemmer mod 22 (SF, DKP, VS og DR). Ingen stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Uffe Thorndahl (FP), Uffe Ellemann-Jensen (V), Niels Bollmann (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Jørgen Jensen (DKP), Svend Hjortlund Christensen (DR), Arne Bjerregaard (KrF) og Bernhard Baunsgaard (RV)