Luk

Luk
Luk

Luk

L 59 Forslag til lov om svangerskabsafbrydelse.

Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget tilsigter en ophævelse af kvindens fri adgang til svangerskabsafbrydelse, således at en kvinde, der har bopæl her i landet iflg. lovforslaget kun kan få sit svangerskab afbrudt, hvis

1) svangerskabet eller fødslen medfører fare for kvindens liv eller for alvorlig foringelse af hendes helbred,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i borgerlig straffelovs § 210 eller §§ 216-224.

Under en langvarig debat ved 1. behandling gik de fleste af ordførerne for partierne kraftigt imod lovforslaget.

Retsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Johan Nielsen (S), Tove Lindbo Larsen (S), Mogens Voigt (FP), Mette Madsen (V), Yvonne Herløv Andersen (CD), Annelise Gotfredsen (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Tove Jørgensen (DKP), Lis Starcke (DR), Grethe Philip (RV), Inge Krogh (KrF), Jens Møller (KrF) og Preben Wilhjelm (VS)