Luk

Luk
Luk

Luk

L 69 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Ændrede regler om kontanthjælp ved deltagelse i en kollektiv arbejdsstrid).

Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved lovforslaget foresloges bistandsloven ændret således, at det blev gjort obligatorisk, at hjælp, der ydes, fordi den pågældende eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, huslejeboykot eller forhold, der må sidestilles hermed, ydes med pligt til tilbagebetaling. Det foresloges endvidere fastsat i bistandsloven, at en sådan hjælp kun kan, ydes i egentlige nødsituationer.

Ud over de ordførere, der stod som forslagsstillere, viste også ordføreren for fremskridtspartiet sig positiv over for forslaget ved dettes 1. behandling. Socialministeren og ordførerne for de øvrige partier kunne ikke tilslutte sig forslaget, der ikke blev færdigbehandlet i socialudvalget inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Inge Fischer Møller (S), Ole Hovmand (FP), Hans Jørgen Holm (V), Yvonne Herløv Andersen (CD), Palle Simonsen (KF), Ebba Strange (SF), Tove Jørgensen (DKP), Ib Christensen (DR), Inge Krogh (KrF), Grethe Philip (RV) og Carl Thio Tyroll (VS)