Luk

Luk
Luk

Luk

B 50 Forslag til folketingsbeslutning om importregulering

Af: Freddy Madsen (DKP), Kaj Hansen (DKP) og Jørgen Jensen (DKP)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget. Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at tage skridt til hurtigt at nedbringe den danske merimport med ca. 3 mia. kr. pr. år efter følgende retningslinjer:

1. Det sikres, at den offentlige sektors varekøb har det størst mulige indhold af dansk produktion.

2. Retten til at importere transportmidler overdrages til et statsligt indkøbsselskab, der skal sikre kompensationsordrer.

3. Der gennemføres en importreguleringsordning, således at der ved import af varer til Danmark i tre måneder skal deponeres et beløb i udenlandsk valuta svarende til 50 pct. af den importerede vares pris.

4. Der gennemføres skærpede krav til varedeklarationer og varespecifikationer for varer, der sælges i Danmark. Nye varetyper, der fremkommer på markedet, skal forhåndsgodkendes ud fra disse krav.«

Forslaget blev fremsat samtidig med og kom til l. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et importråd (se nærmest følgende sag).

Forslaget fik en kritisk modtagelse af såvel handelsministeren som af ordførerne for S, FP, V, KF, CD, RV, KrF og DR.

Erhvervsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), John Lawaetz (FP), Uffe Ellemann-Jensen (V), Therkel Christensen (CD), Karl Kjelgaard (KF), Ole Olsen (SF), Kaj Hansen (DKP), Freddy Madsen (DKP), Alfred Hansen (DR), Jens Jørgen Bolvig (RV), Bent Honoré (KrF) og Preben Wilhjelm (VS)