Luk

Luk
Luk

Luk

B 54 Forslag til folketingsbeslutning om postindleveringssteder på landet

Af: Jens Møller (KrF), Christian Christensen (KrF) og Inge Krogh (KrF)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til at tage initiativ til, at flere butikshandlende på landet under visse nærmere fastsatte betingelser kan drive postindleveringssteder sammen med deres forretning.

Forslaget til folketingsbeslutning var en genfremsættelse af et tidligere, sidst i folketingsamlingen 1977-78, fremsat forslag (se Folketingsårbog 1977-78, side 499).

I udvalgets beretning over forslaget anføres bl. a. følgende:

»Udvalget har bemærket sig, at ministeren for offentlige arbejder under forslagets l. behandling har erklæret sig »principielt enig i, at vi skal bevare og udbygge denne service (postindleveringssteder på landet), hvor der er behov for det, og jeg har erklæret mig parat til at medvirke til et yderligere opklaringsarbejde i folketingsudvalget.«

På denne baggrund henstiller udvalget til ministeren for offentlige arbejder, at mulighederne for at forbedre serviceniveauet gennem oprettelse af postindleveringssteder på landet overvejes nærmere under hensyntagen til de bevillingsmæssige rammer og postvæsenets rationaliseringspolitik i øvrigt.«
Partiernes ordførere
Normann Andersen (S), Leif Glensgård (FP), Svend Erik Hovmand (V), Henning Grove (KF), Niels Bollmann (CD), Ib Nørlund (DKP), Alfred Hansen (DR) og Jens Jørgen Bolvig (RV)