Efter 1. behandling henvist til markedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen inden for EFs organer at arbejde for, at EF-Parlamentet får ét og kun ét mødested, og at dette bliver Bruxelles.«

I de ledsagende bemærkninger anførtes bl. a. følgende om baggrunden for forslaget:

»Igennem mangfoldige år har EF arbejdet under den håbløse ordning - der senest som foreløbig afgørelse er blevet udfærdiget den 8. april 1965 i Bruxelles - at Luxembourg, Bruxelles og Strasbourg forbliver foreløbige tjenestesteder for Fællesskabernes institutioner.

1965-afgørelsen (fusionstraktaten) begrunder selv bestemmelsen med, »at der er anledning til med henblik på at løse visse særlige problemer for Storhertugdømmet Luxembourg«. Efter 13 ½ år må disse særlige problemer bag den foreløbige løsning da være klaret.

Det er i al fald åbenbart for enhver, at der er meget betydelige ulemper forbundet med den gældende ordning, jfr. f. eks. Fremskridt 1978-11, side 18 f. Dødvandet kan alene brydes ved, at et EF-medlemsland, der ikke er direkte impliceret, tager sagen op på et grundlag, som forpligter den pågældende regering til virkelig effektivt at gøre en indsats. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at den danske regering får et påbud fra det danske folketing.«

Markedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets udløb.