Luk

Luk
Luk

Luk

B 64 Forslag til folketingsbeslutning om udelukkelse af anvendelse af de indefrosne dyrtidsportioner til iværksættelse af en ØD- eller LM-ordning

Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter I. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget udtaler, at det vil modsætte sig, at de i henhold til lov nr. 230 af 2. juni 1977 i ATP indefrosne dyrtidsportioner anvendes til iværksættelse af en ØD- eller LM-ordning.«

Det anføres i bemærkningerne til forslaget, at der ifølge forslagsstillernes opfattelse var flertal i folketinget imod en anvendelse af de i ATP-fonden indefrosne dyrtidsportioner til iværksættelse af en ØD-ordning, om end motiverne hertil for de enkelte partier var forskellige. Forslagsstillerne havde derfor undladt i forslaget at tage stilling til en alternativ anvendelse af de indefrosne dyrtidsportioner.

Det fremgik af 1. behandlingen, at arbejdsministeren ikke kunne tilslutte sig forslaget, der i øvrigt mødte tilslutning fra ordførerne for FP, KF, SF, DKP og DR.
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Mogens Voigt (FP), Hans Jørgen Holm (V), Palle Simonsen (KF), Therkel Christensen (CD), Ole Henriksen (SF), Jørgen Jensen (DKP), Arne Bjerregaard (KrF), Niels Helveg Petersen (RV) og Preben Wilhjelm (VS)