Luk

Luk
Luk

Luk

F 1 Hvilke oplysninger kan regeringen give om planerne for og det allerede iværksatte arbejde med bygning af en fast forbindelse over Store Bælt (Storebæltsprojektet)?

Til: Minister for offentlige arbejder Ivar Hansen (V)
Samling: 1978-79
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Langsted (CD)) havde begrundet forespørgslen, afgav ministeren for offentlige arbejder (Ivar Hansen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og ministeren for offentlige arbejder - følgende ordførere for partierne: Knud Damgaard (S), Glensgård (FP), Svend Erik Hovmand (V), Ninn-Hansen (KF), Melchior (CD), Ole Henriksen (SF), Ib Nørlund (DKP), Niels Helveg Petersen (RV), Alfred Hansen (DR) og Kurt Hansen (VS). Uden for ordførernes kreds talte Brusvang (CD) og Jes Schmidt (CD).

Under forhandlingerne fremsatte Langsted (CD) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 925):

»Folketinget opfordrer regeringen til ufortøvet at fortsætte arbejdet med bygningen af Storebæltsbroen

og går derefter over til næste punkt på dagsordenen.«

Glensgård (FP) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 930): »Folketinget udtaler, at den faste forbindelse over Store Bælt i den nuværende statsunderskudssituation ikke må bygges for skatteydermidler.

Herefter går tinget over til næste punkt på dagsordenen.«

Alfred Hansen (DR) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 943):

»Idet folketinget udtaler, at en fast forbindelse over Store Bælt bør have højere prioritet end indførelse af A-kraft,

går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Det af Langsted (CD) stillede dagsordensforslag forkastedes, idet 21 (1 FP, CD, DKP, 2 DR) stemte for, 131 imod; 13 (KF) stemte hverken for eller imod.

Det af Glensgård (FP) stillede dagsordensforslag forkastedes, idet 23 (FP) stemte for, 136 imod; 5 (4 KrF, 1 DR) stemte hverken for eller imod.

Det af Alfred Hansen (DR) stillede dagsordensforslag forkastedes, idet 12 (DKP og DR) stemte for, 151 imod.
Partiernes ordførere
Knud Damgaard (S), Leif Glensgård (FP), Svend Erik Hovmand (V), Erik Ninn-Hansen (KF), Arne Melchior (CD), Ib Langsted (CD), Ole Henriksen (SF), Ib Nørlund (DKP), Alfred Hansen (DR), Niels Helveg Petersen (RV) og Kurt Hansen (VS)