Luk

Luk
Luk

Luk

F 6 Hvilke oplysninger kan ministeren give om den øjeblikkelige situation på undervisningsområdet og om regeringens planer for ændringer af gældende lovgivning herom?

Til: Undervisningsminister Ritt Bjerregaard (S)
Samling: 1978-79
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Ingolf Knudsen (CD) havde begrundet forespørgslen, afgav undervisningsministeren (Ritt Bjerregaard) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og undervisningsministeren - følgende ordførere for partierne: J. K. Hansen (S), Wissing (FP), Bertel Haarder (V), Gerda Møller (KF), Mimi Jakobsen (CD), Ebba Strange (SF), Freddy Madsen (DKP), Ole Vig Jensen (RV), Inger Stilling Pedersen (KrF), Alfred Hansen (DR) og Steen Folke (VS). Uden for ordførernes kreds talte Bodil Liventhal (CD).

Under forhandlingerne fremsatte Wissing (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 2879):

»Idet folketinget pålægger undervisningsministeren at nedsætte et udvalg, der udelukkende får til opgave snarest muligt at give retningslinier for udarbejdelse af nye bestemmelser og et nyt cirkulære om forholdsregler til fremme af god orden i skolerne,

går tinget over til næste punkt på dagsordenen.«

Alfred Hansen (DR) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 2923):

»Idet folketinget henstiller til regeringen at sikre elevernes fortsatte mulighed for i folkeskolen at blive undervist i faget latin, inden de forlader 9. klasse,

går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Freddy Madsen (DKP) fremsatte på vegne af SF, VS og DKP forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 2947):

»Idet folketinget pålægger regeringen at forbedre uddannelsesstøtten med mindst 250 mill. kr. med virkning fra august 1979,

går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Det af Wissing (FP) stillede dagsordensforslag forkastedes, idet 25 (FP) stemte for, 113 imod; 1 (Jes Schmidt) stemte hverken for eller imod.

Det af Alfred Hansen (DR) stillede dagsordensforslag forkastedes, idet 54 (FP, KF, CD, DKP og DR) stemte for, 83 imod.

Det af Freddy Madsen (DKP) stillede dagsordensforslag forkastedes, idet 19 (SF, DKP, DR og VS) stemte for, 116 imod.
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Bent Wissing (FP), Bertel Haarder (V), Ingolf Knudsen (CD), Mimi Jakobsen (CD), Gerda Møller (KF), Ebba Strange (SF), Freddy Madsen (DKP), Alfred Hansen (DR), Inger Stilling Pedersen (KrF), Ole Vig Jensen (RV) og Steen Folke (VS)