Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Efter lovændringen, der trådte i kraft den I. september 1979, optjenes der fra 1. september 1979 ret til 2 ½ dags ferie i stedet for som tidligere 2 dages ferie for hver måneds beskæftigelse. Dette betyder, at der ved fuld beskæftigelse i kalenderåret 1979 optjenes ret til 26 dages ferie til brug i ferieåret 1980-81. Fra optjeningsåret 1980 vil en lønmodtager ved fuld beskæftigelse have ret til 30 dages ferie, således at ferien er forlænget med en hel uge fra og med ferieåret 1981-82.

Ferieforlængelsen får også virkning for en lønmodtager, der ønsker at benytte sig af retten til at få suppleret antallet af feriedage op, uden at der er feriegodtgørelse eller løn knyttet hertil. Endelig får ferieforlængelsen virkning for lærlinge.

Samtidig forhøjes ferielovens almindelige sats for feriegodtgørelse fra 1. september 1979 fra 10 pct. til 12 ½ pct., medens satsen for feriegodtgørelse til lønmodtagere, der i stedet for ferie med løn ønsker at få feriegodtgørelse, forhøjes fra 9 ½ pct. til 12 pct.

Om baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget henvises til den udtalelse af særlig karakter af statsministeren, der er refereret side 52.

Ved 1. behandling kom lovforslaget til behandling sammen med forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v., forslag til lov om ændring af medhjælperloven. (Forlængelse af ferie) (se de nærmest følgende sager), forslag til lov om forlængelse af visse overenskomster inden for den offentlige sygesikring (se A.I. nr. 128), forslag til lov om begrænsning af avancer og lønstigningers indregning i priserne (se A.I. nr. 60), forslag fil lov om begrænsning af tantieme og vederlag m.v. (se A.I. nr. 61) og forslag til lov om ændring af lov om tjeneslemandspension (se A.I. nr. 22). Med hensyn til nærværende lovforslags behandling kan der som udgangspunkt henvises til omtalen af nævnte forslag til lov om forlængelse af' kollektive overenskomster og aftaler m. v.

Til 2. behandling blev der af Jørgen Jensen (DKP) og Freddy Madsen (DKP) stillet en række ændringsforslag uden for den af udvalget afgivne betænkning over de 5 til arbejdsmarkedsudvalget henviste lovforslag. Der blev ikke herudover stillet ændringsforslag til nærværende lovforslag.

Efter at de stillede ændringsforslag var blevet forkastet, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 107 stemmer (S,V, SF, DKP, VS og EP) mod 46 (FP, KF og DR), medens 21 (CD, RV og KrF) hverken stemte for eller imod.