Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Loven skal ses i sammenhæng med lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v., se A.I. nr. 8. Lovens formål er således, at de erhvervsdrivendes ind- tægtsstigninger skal holdes indenfor begrænsede rammer på samme måde som lønmodtagernes, og lovens gyldighedsperiode er sammenfaldende med overenskomsternes, dvs. den bortfalder 28. februar 1981.
Loftet over de erhvervsdrivendes nettoindtjening lægges iflg. lovens § 1 derved, at der fastsættes begrænsninger i de omkostningsstigninger, som kan indregnes i bruttoavancen.
Udgangspunktet for beregningen af de indregningsberettigede omkostningsstigninger er den sidst foretagne pris- og avanceberegning, og lovens § 1, stk. 1, bestemmer, at den pr. 1. april 1979 lovligt gældende absolutte bruttoavance pr. vareenhed kun kan forhøjes med hvad der medgår til dækning af omkostningsstigninger som er en følge af:
I) højere betaling for serviceydelser,
2) højere transportomkostninger,
3) højere forsikringspræmier,
4) stigninger i offentlige takster og afgifter,
5) stigninger i lejen for virksomhedernes lokaler,
6) øgede afskrivninger i forbindelse med nyinvesteringer,
7) stigninger i ved lov eller overenskomst fastsatte arbejdsgiverbidrag,
8) lønstigninger inden for de i kapitel 11 angivne rammer og
9) stigning i udgifter til el og varme.
§ 1, stk. 3, lader tjeneste- og transportydelser være omfattet af loven, ligesom offentlige og koncessionerede virksomheders salg af varer og levering af transport- og tjenesteydelser ifølge lovens § 2 også er omfattet.
§ 3 gælder også for de virksomheder, der tilkendegiver vejledende priser for videresalg i efterfølgende omsætningsled, idet de ikke må forhøje de i videresalgspriserne den 1. april 1979 indregnede absolutte bruttoavancer, eller de tilkendegivne absolutte bruttoavancer, medmindre forhøjelsen skyldes forhold som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-9.
Monopoltilsynet administrerer loven. Tilsynet kan ifølge lovens § 4 undtage fra bestemmelserne i §§ 1-3 for bestemte virksomheder. Endvidere kan tilsynet undtage brancher eller vareområder, hvor varens eller ydelsens karakter, produktions- eller markedsforholdene taler derfor.
Endvidere kan monopoltilsynet tillade disproportional fordeling for så vidt angår de stigninger i omkostningerne, som kan inddækkes i bruttoavancen. Det er dog en betingelse, at virksomhedernes samlede bruttoavance ikke forøges ved en sådan dispensation, lovens § 4, stk. 2.
§ 5 pålægger virksomheder, som er omfattet af loven, at dokumentere grundlaget for deres bruttoavanceberegning samt de før den 1. april 1979 senest beregnede bruttoavancer. I mangel af fyldestgørende dokumentation, eller dersom bruttoavancen konstateres at være i strid med lovens bestemmelser, kan tilsynet kræve bruttoavancerne nedsat til beløb, der stemmer med lovens regler.
Lovens kapitel II beskriver, hvorledes lønstigninger kan indregnes i priserne, således som § 1, stk. 1, nr. 8, tillader.
Kapitel III indeholder de almindelige bestemmelser om monopoltilsynet og dets beføjelser. § 10, stk. 1, fritager løn- og arbejdsforhold samt bankers og sparekassers virksomhed fra lovens bestemmelser, og stk. 2 tillader, at HT's nye takstsystem for billetter til bane og bus kan gennemføres uanset bestemmelserne i loven.
Lovens kapitel IV indeholder straffebestemmelser og kapitel V ikrafttrædelsesbestemmelser.
Lovforslaget var et led i den samlede overenskomstløsning, hvorfor baggrunden fremgår af den redegørelse, som statsministeren gav folketinget den 21. marts 1979 om regeringens overvejelser i anledning af, at den havde fundet det nødvendigt at søge overenskomsterne fornyet ad lovgivningens vej.
Lovforslaget blev fremsat samtidig med forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v., se A. 1., nr. 8, de deraf følgende lovforslag og forslag til lov om begrænsning af tantieme og vederlag m.v., se nærmest følgende sag.
Lovforslagene blev behandlet samlet ved I. behandling. Udenfor ordførernes række tog H. C. Hansen (FP), Lawaetz (FP), Bollmann (CD), Gert Petersen (SF), Flygaard (DR), Ib Nørlund (DKP), Wilhjelm (VS), Jørgen Junior (FP), Nauerby (FP) og Johan Nielsen (S) ordet.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 88 stemmer (S, V og EP) mod 79 (FP, KF, CD, SF, DKP, KrF, DR og VS); 6 medlemmer (RV) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.