Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovændringen, der trådte i kraft den I. oktober 1979, indebærer, at den hidtil bestående dyrtidsregulering af pensioner og efterindtægt efter lov om tjenestemandspension, der bortfaldt den 30. september 1979, videreføres uændret i tiden fra 1. oktober, hvilket medfører, at tjenestemandspensioner m. v. reguleres med dyrtidsportioner på 1.248 kr. årlig for hver fulde 3 points' udsving i reguleringspristallet ud over 100, men dog således, at de enkelte dyrtidsportioner højst kan andrage 3 pct. af grundpensionen, og således at der sker udbetaling af det efter reguleringspristallet udløste fulde antal dyrtidsportioner.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte finansministeren i sin fremsættelsestale:

»Ifølge tjenestemandspensionsloven dyrtidsreguleres pensioner og efterindtægt på samme måde som tjenestemandslønninger - dog således, at de enkelte dyrtidsportioner højst kan andrage 3 pct. af grundpensionen.

Ved ændring af tjenestemandspensionsloven i 1977 blev der skabt hjemmel for, at dyrtidstillæg til pensioner, efterindtægt, ventepenge og rådighedsløn, uanset bestemmelserne i den samtidigt vedtagne lov om midlertidig indbetaling fra staten til ATP af visse dyrtidsportioner, skulle udbetales med det fulde antal dyrtidsportioner, som reguleringspristallet udløser. Denne reguleringsbestemmelse i tjenestemandspensionsloven er midlertidig og bortfalder den 30. september 1979.

Da det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler indeholder bestemmelse om, at der ved dyrtidsregulering af arbejdsvederlag m. v. på grundlag af reguleringspristallet for juli 1979 og senere skal bortses fra 6,0 points, er der behov for at præcisere, hvad der fremover er gældende med hensyn til dyrtidsregulering af tjenestemandspensioner m. v., hvorfor der stilles forslag om lovfæstet videreførelse af den nuværende ordning på dette område for tiden efter 30. september 1979.«

Om baggrunden for lovforslaget i øvrigt henvises til den udtalelse af særlig karakter af statsministeren, der er refereret side 52.

Ved 1. behandling kom lovforslaget til behandling sammen med forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. (se A.I. nr. 8), forslag til lov om ændring af ferieloven. (Forlængelse af ferie m. v.), (se A.I. nr. 6), forslag til lov om ændring af medhjælperloven. (Forlængelse af ferie) (se A.I, nr. 7), forslag til lov om forlængelse af visse overenskomster inden for den offentlige sygesikring (se A.I. nr. 128), forslag til lov om begrænsning af avancer og lønstigningers indregning i priserne (se A.I. nr. 60) og forslag til lov om begrænsning af tantieme og vederlag m. v. (se A.I. nr. 61). Med hensyn til nærværende lovforslags behandling kan der som udgangspunkt henvises til omtalen af nævnte forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v.

Der blev ikke til nærværende lovforslag stillet ændringsforslag.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 106 stemmer (S, V, SF, DKP, VS og EP) mod 31 (FP og DR), medens 36 (KF, CD, RV og KrF) hverken stemte for eller imod.