Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Med loven, der trådte i kraft den 1. oktober 1979, ajourføres retsgrundlaget for udøvelsen af jordemodervirksomhed i overensstemmelse med dels den udvikling, der har fundet sted inden for fødselsbetjeningen siden 1953, hvorfra den hidtil gældende lov stammede, dels principperne i nyere lovgivning om médicinalpersoner, jfr. eksempelvis de i 1976 gennemførte lovændringer for så vidt angår læger og tandlæger, se Folketingsårbog 1975-76 henholdsvis side 151 ff. og side 153ff. Endelig gives der hjemmel for gennemførelse af de forventede overenskomster om fælles nordisk arbejdsmarked for jordemødre og direktiver om jordemødre vedtaget af De europæiske Fællesskaber.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale:

»Den nye jordemoderlov skal afløse lov om udøvelse af jordemodergerning fra 1953. Selv om 1953-loven nok er ændret på enkelte punkter siden da, fremtræder den i dag i en ret så forældet form. Dette skyldes først og fremmest, at den gennemgribende ændring af fødselsbetjeningen i Danmark, der blev gennemført i 1973 ved ikrafttræden af loven om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, ikke har fundet udtryk i den lov, der indeholder regler om jordemoderens stilling som medicinalperson. Den gældende jordemoderlov har nemlig et indhold, der altovervejende tager sigte på den privat praktiserende jordemoder, uanset at fødselsbetjeningen siden 1973 - med ganske enkelte undtagelser - er foregået i offentlig (amtskommunal) regie.

I lovforslaget er derfor i forhold til gældende lov udeladt en række bestemmelser, der sigter på den privatpraktiserende jordemoder. Samtidig er en række bestemmelser foreslået ajourført i overensstemmelse med andre nyere love om medicinalpersoners virksomhed.

Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser, der vil åbne mulighed for gennemførelse af regler om fælles arbejdsmarked for jordemødre fra de nordiske lande og fra EF-landene. Etableringen af et fælles nordisk arbejdsmarked for jordemødre samt udstedelse af EF-direktiver om jordemødres etableringsfrihed forhandles for tiden henholdsvis i en nordisk arbejdsgruppe og i en arbejdsgruppen under EF-ministerrådet.«

Ved 2. behandling blev nogle af 2 mindretal stillede ændringsforslag forkastet, hvorefter lovforslaget blev henvist til fornyet behandling i udvalget, idet der blev fremsat ønske om samråd med indenrigsministeren.

Efter at 1 af et mindretal (FP) i den af udvalget afgivne tillægsbetænkning stillet ændringsforslag var blevet forkastet, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 113 stemmer mod 42 (FP, SF, DKP, DR og VS).