Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven ændrer pris- og avanceloven (lov nr. 59 af 15. februar 1974, som ændret ved lov nr. 415 af 20. august 1976) på følgende punkter:

1. Pengeinstitutternes renteberegning inddrages under pris- og avanceloven. Dette betyder, at pengeinstitutternes rentesatser herefter undergives samme kontrol som den, der i medfør af pris- og avanceloven føres med andre erhvervsvirksomheders priser og avancer.

2. Tilsynet med pengeinstitutterne efter pris- og avanceloven overføres til tilsynet med banker og sparekasser, idet det allerede er tilsynsmyndighed efter monopolloven og rentemarginalloven.

3. I tilfælde, hvor tilsynets indgreb må antages at ville få betydning for pengepolitikken, skal tilsynet forinden forhandle med Danmarks Nationalbank, lovens § 14 c. Såfremt det efter disse forhandlinger må skønnes, at der skal ske en afvejning af prispolitiske og pengepolitiske hensyn, skal tilsynet forelægge sagen for handelsministeren til afgørelse.

4. Handelsministeren er iflg. § 14 a, stk. 2, ankeinstans på dette område.

5. Forældelsesfristen for strafansvaret for overtrædelse af pris- og avanceloven er iflg. § 15, stk. 5, fastsat til 5 år.

Loven trådte i kraft I. april 1979. Baggrunden for lovforslaget var rentemarginallovens udlob pr. 31. marts 1979, på hvilket tidspunkt den tidligere handelsminister (Ivar Nørgaard (S)) havde udtalt overfor erhvervsudvalget, at han agtede at inddrage bankers og sparekassers renteberegninger under den almindelige pris- og avancelovgivning. (Se i denne forbindelse folketingsårbog 1977-78, side 125).

Lovforslaget opfyldte således dette løfte, og de bemærkninger, der ledsagede forslaget, forklarer de enkelte ændringer.

Lovforslaget blev fremsat samtidig med forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger og forslag til lov om ændring af lov om mærkning og skiltning med pris m.v., der begge indeholder konsekvensændringer, se nærmest følgende sager.

Ved forslagets 1. behandling, der blev foretaget sammen med ovennævnte forslag, blev det velvilligt modtaget af ordførerne for S, V, KF, CD og KrF.

Ved lovforslagets 3. behandling blev det vedtaget med 113 stemmer mod 46 (FP, KF, DKP, DR og VS).