Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Hensigten med dette lovforslag er først og fremmest at ændre Danmarks Radios styrelse, således at institutionen i sin programvirksomhed får bedre muligheder for at opfylde den eksisterende formålsparagraf.

Strukturen foreslås ændret på følgende måde:

1) Det økonomiske og administrative ansvar henlægges til et radioråd med elleve medlemmer. Seks af rådets medlemmer vælges af et bredt sammensat repræsentantskab, der som omtalt under pkt. 2) får ansvaret for tilsynet med programvirksomheden. De øvrige fem medlemmer vælges af medarbejderne i Danmarks Radio. Formand og næstformand vælges af rådet selv blandt de af repræsentantskabet udpegede medlemmer. Rådet vælges for fire år ad gangen og har, når det gælder budgetlægning, regnskabskontrol, besættelse af chefstillinger etc., samme ansvarsområde som det nuværende radioråd.

2) Ansvaret for tilsynet med programvirksomheden placeres hos et bredt sammensat repræsentantskab, der efter nærmere angivne regler i lovforslaget har mulighed for at skride ind ved klare overtrædelser af formålsparagraffen. I repræsentantskabet skal følgende organer og organisationer repræsenteres:

a) De i folketinget repræsenterede partier.

b) Lytter- og fjernseerorganisationer med mindst 5.000 kontingentbetalende medlemmer. For hver påbegyndt 50.000 medlemmer får de yderligere en repræsentant.

c) Lytter- og fjernseerorganisationer, der som repræsentanter for religiøse eller nationale mindretal er anerkendt af kulturministeren, uanset medlemstal.

d) Alle organisationer og faglige sammenslutninger, der har overenskomst med Danmarks Radio, og som repræsenterer mindst 50 ansatte.

e) Andre organisationer med et større antal medlemmer, der i betydeligt omfang arbejder for Danmarks Radio (her tænkes f. eks. på forfattere, skuespillere, instruktører, komponister etc.).

f) Organisationer og institutioner, der varetager folkeoplysende virksomhed, eller som repræsenterer brede, folkelige bevægelser (her tænkes f. eks. på oplysningsforbundene, de store idrætsforbund, højskolebevægelsen etc.).

g) De regionale programudvalg (se punkt 3).

h) Medarbejderne i Danmarks Radio med i alt fem repræsentanter.

Repræsentantskabet udpeger et formandskab på fem medlemmer, hvis funktion er at forberede og lede møderne. Formandskabet kan ikke samtidig være medlemmer af radiorådet.

Repræsentantskabets tilsyn med programvirksomheden skal udøves på følgende måde: Konstaterer det, at der i udsendelsesvirksomheden sker klare brud på formålsparagraffen, kan formandskabet afkræve radiorådet og den programansvarlige ledelse en redegørelse for, hvorledes der vil blive rettet op på forholdet. Sådanne redegørelser skal til behandling i repræsentantskabet ved først givne lejlighed - idet det pålægges repræsentantskabet at holde mindst seks møder årlig.

Alle beslutninger i radiorådet af økonomisk og administrativ karakter, der har videregående programpolitiske konsekvenser, skal til behandling i repræsentantskabet, inden en endelig beslutning træffes. Her tænkes bl. a. på væsentlige omfordelinger af økonomiske ressourcer mellem de enkelte programafdelinger.

Repræsentantskabets møder skal kun i undtagelsestilfælde kunne lukkes for offentligheden. Repræsentantskabet vælges - ligesom radiorådet - for fire år ad gangen. Men det kan i perioden udvides, hvis organer eller organisationer kvalificerer sig til at blive repræsenteret.

3) Regionalradioerne gøres til selvstændige programafdelinger i Danmarks Radio på linie med eksisterende afdelinger. De ophører med andre ord med at være underafdelinger af provinsafdelingerne.

For hver region etableres der et programudvalg, som skal følge den regionale udsendelsesvirksomhed og udpege et medlem af det landsdækkende repræsentantskab.

De regionale programudvalg skal sammensættes med repræsentanter fra:

a) Alle partier, der er repræsenteret i de af regionen dækkede amtsråd.

b) De på landsbasis anerkendte lytter- og fjernseerorganisationer ved medlemmer bosiddende i regionen.

c) Organisationer og faglige sammenslutninger, der har overenskomst med Danmarks Radio og repræsenterer mindst 50 ansatte i Danmarks Radio som helhed, ved medlemmer bosiddende i regionen.

d) Organisationer og institutioner, der i regionen varetager folkeoplysende virksomhed, eller som repræsenterer brede, folkelige bevægelser.

e) De lokale medarbejdere med i alt tre repræsentanter.

De regionale programudvalg skal føre tilsyn med, at den regionale programvirksomhed er i overensstemmelse med lovens formålsparagraf. Konstaterer udvalget klare brud på paragraffen, skal repræsentantskabet behandle sagen på samme måde, som det selv på landsbasis behandler sådanne sager.

Ud over denne helt nye struktur for Danmarks Radio indebærer lovforslaget også disse nydannelser i forhold til de eksisterende tilstande:

1) På det lokale plan kan der ske en opblødning af Danmarks Radios monopol, hvis det sker på et ikke-kommercielt, ikke-reklamefinansieret grundlag. Offentlige institutioner, undervisningsinstituioner og selvejende institutioner, hvis formål er af kulturel, oplysende eller undervisningsmæssig art, skal have adgang til inden for et afgrænset geografisk område at udsende radio- og/eller fjernsynsprogrammer ved hjælp af radio- og/eller kabelanlæg. Sådanne lokalstationer kan kun oprettes efter kulturministerens godkendelse og er forpligtet til at virke under radiolovens formålsparagraf.

2) Radionævnet, der tager sig af klager, som det nuværende programudvalg (der i sin sammensætning er identisk med radiorådet) har afvist, bliver nedlagt. Forslagsstillerne mener, at Danmarks Radio må underkastes samme retsregler som dagspressen og andre nyheds- og informationsformidlere, når det gælder berigtigelser, injuriesøgsmål etc.

3) Der åbnes mulighed for en særlig lov om radio- og fjernsynsvirksomhed i Grønland, når den nye hjemmestyreordning er trådt i kraft.

Hvad de øvrige paragraffer i lovforslaget angår, er de indholdsmæssigt i overensstemmelse med den gældende radiolov eller med regeringens lovforslag fra sidste folketingssamling (se Folketingsårbog 1977-78, side 328).

Kulturudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.