Luk

Luk
Luk

Luk

B 10 Forslag til folketingsbeslutning om partiernes udpegning af deltagere i skatteyderbetalte rejser

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Forkastet
Efter 1. behandling henvist til udvalget for forretningsordenen.

Beslutningsforslaget sigtede mod, at den betalende myndighed (regering eller folketing) skulle nedsætte rejsedelegationers medlemstal i tilfælde, hvor et indbudt politisk parti gav afkald på at lade sig repræsentere, medmindre det pågældende parti gav tilslutning til at dets plads kunne overtages af andre partier.

For så vidt angår de tilfælde, hvor rejsen betales af regeringen udtalte udenrigsministeren under 1. behandlingen, at det er folketingets partier, der må tage stilling til, hvorledes medlemmer til internationale delegationer skal udpeges. Forslaget mødte ingen tilslutning fra andre ordførere

I udvalgsbetænkningen indstilledes beslutningsforslaget til forkastelse af et flertal (udvalget med undtagelse af FPs medlemmer), der henviser dels til ordførertalerne og dels til flertallets udtalelse i betænkningen af 3. juni 1975 til et tilsvarende forslag, se Folketingsårbog 1974-75, side 703.

Ved 2. (sidste) behandling forkastedes forslaget med 124 stemmer mod 18 (FP).
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Knud Enggaard (V), Kristen Poulsgaard (FP), Mogens Glistrup (FP), Grethe Fenger Møller (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Arne Melchior (CD), Kurt Hansen (VS), Christian Christensen (KrF) og Alfred Hansen (DR)