Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter forslaget til folketingsbeslutning skulle folketinget pålægge regeringen at fremsætte forslag til lov om obligatorisk overskudsdeling, således at denne kunne træde i kraft gerne fra nytår 1981, omfattende alle privatejede erhvervsvirksomheder med mere end 30 heltidsansatte medarbejdere.

Efter forslaget forstås ved overskud det beløb, som fremkommer på driftsregnskabet efter afholdelse af samtlige omkostninger (herunder eventuelt løn til ejeren, hvis denne er aktivt arbejdende i firmaet) og afgifter (men ikke skatter), afskrivninger (men ikke henlæggelser), forrentning af egenkapitalen med en procent, som det pågældende kalenderårs diskonto gennemsnitlig har udgjort, med tillæg af 4 pct. samt udligning af et eventuelt driftsunderskud i en periode af maksimalt 5 år direkte forud for det pågældende regnskabsår.

Den del af overskuddet, der tilfalder medarbejderne - forslagsstillerne tænker sig den sat til 10 pct. - forbliver indestående i virksomheden i 5 år, hvorefter udbetaling kan ske til den enkelte medarbejder. Der føres i virksomheden konto over indestående beløb for enhver medarbejder. Alle fuldtidsbeskæftigede får godskrevet (respektive udbetalt) lige stor andel. Arbejder man på deltid, eller har man kun været ansat i en del af det pågældende driftsår, godskrives (udbetales) en forholdsmæssig andel.

Medarbejdernes indestående forrentes efter samme regler som foroven angivet med hensyn til egenkapitalen.

Medarbejdere, der fratræder på grund af alder, ved overgang til efterløn eller på grund af invaliditet kan få deres indestående udbetalt samlet 3 måneder efter fratrædelsesdato og uanset, at 5 års kravet ikke er opfyldt. Ved død udbetales det indestående beløb tilsvarende til boet.

Medarbejdere, der fratræder på grundlag af egen eller af virksomhedens opsigelse, beholder deres indestående til angivet forrentning og til udbetaling efter 5 år som beskrevet.

Udbetalingerne sker løbende år for år - altså første gang efter forløbet af 5 år for det første års andel og så fremdeles.

Efter udbetalingen kan lønmodtageren vælge at lade beløbet binde i en yderligere periode på 5 år i et pengeinstitut efter eget valg og metode. I dette tilfælde vil renfeudbyttef i den anden 5 års periode være skattefrit.

Den indestående medarbejderkapital kan af virksomheden benyttes i driften på linje med anden indskudskapital.

Dog påhviler det virksomheden at sikre beløbet imod tab enten i forsikringsform eller ved garantistillelse gennem et pengeinstitut.

Ved udbetaling af medarbejderandele i en virksomheds overskud skal beløbet hos den enkelte person beskattes med højst 40 pet.

Ordningen må ikke kunne gribe forringende ind i tilsvarende ordninger, der allerede fungerer.

Om baggrunden for forslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger bl. a.:

»Dette forslag har til hensigt at gøre det rimeligt for lønmodtagerne at vise tilbageholdenhed i lønudviklingen.

Opnåede lønforhøjelser gennem centrale eller lokale forhandlinger indebærer i Danmarks økonomiske situation ikke den fordel, som de på papiret er udtryk for. Deres realværdi opsluges af skatter og afgifter samt af prisforhøjelser. Dertil kommer periodiske ekstrastramninger gennem opsugning af købekraft.

Udviklingen har imidlertid vist, at det ikke er muligt at opnå villighed til tilbageholdenhed hos de enkelte grupper af lønmodtagere.

Det hører til den grundlæggende tanke bag forslaget, at samtlige medarbejdere direkte motiveres for en positiv interesse for en gunstig udvikling for deres arbejdsplads.

En løntilbageholdenhed, der faktisk forbedrer en virksomheds eller en branches konkurrenceevne, vil blive en fordel for de pågældende virksomheders ejere. Dette er i sig selv en væsentlig del af formålet. Det er nemlig også i de ansattes interesse, at deres virksomhed (og dansk erhvervsliv i sin totalitet) styrkes gennem en forbedret indtjening, der igen kan danne grundlag for ny investering.

Alligevel vil der - under forudsætning af opnåelse af årelange forbedrede resultater - blive tale om en opsparing af indre værdier i virksomhederne. Hvis disse alene tilfalder kapitalejerne, kan dette ikke føles retfærdigt af de ansatte. Der må derfor en form for udligning til.«

Beslutningsforslaget fik ved 1. behandling en stort set afvisende modtagelse af såvel arbejdsministeren som de øvrige partiers ordførere.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.