Luk

Luk
Luk

Luk

B 54 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod anvendelse af engangsservice i statens, amternes og kommunernes kommunernesvirksomheder, institutioner m. v.

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at udstede et cirkulære, som forbyder statens, amternes og kommunernes virksomheder, institutioner m. v. at indkøbe og anvende engangsservice, medmindre det er strengt nødvendigt af sygdomsbekæmpende årsager.«

Forslaget var delvis en genfremsættelse af et forslag fra folketingsåret 1978-79, se Folketingsårbog 1978-79, side 411. Det blev fremsat og kom til 1. behandling med følgende forslag:

Forslag til lov om afgift af mineralske olier og olieprodukter (se A II, nr. 54), forslag til lov om afgift af papirmasse og varer heraf (se A II, nr. 55), forslag til folketingsbeslutning om at afsætte beløb til energi- og ressourcebesparende formål (se B II, nr. 15), forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften af motorkøretøjer m. v. (se B II, nr. 91), forslag til folketingsbeslutning om vægtafgift af motorkøretøjer m. v. (se B II, nr. 92), forslag til folketingsbeslutning om periodiske syn af motorkøretøjer m. v. (se B II, nr. 43), forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger (se B II, nr. 93), forslag til folketingsbeslutning om betaling for levering af fjernvarme, naturgas og elektricitet (se B II, nr. 16), forslag til folketingsbeslutning om installation af varmemålere i alle boliger (se B Il, nr. 12), forslag til folketingsbeslutning om krav til vaskemaskiner og opvaskemaskiner om mulighed for tilslutning af både varmt og koldt vand (se B II, nr. 17), forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk deklaration af elforbrug (se B II, nr. 18), forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af nyt bygningsreglement (se B II, nr. 13), forslag til folketingsbeslutning om påbud om forberedelse af nybyggeri for installation af solvarmeanlæg (se B II, nr. 14), forslag til folketingsbeslutning om forbud mod installation af elvarme undtagen akkumulerende elvarme i forbindelse med solvarme (se B II, nr. 19), forslag til folketingsbeslutning om fjernvarme og centralvarmesystemer (se B II, nr. 20) og forslag til folketingsbeslutning om bevarelse af gasforsyning (se B II, nr. 21)

Om nærværende forslag anførte energiministeren, at beslutning burde afvente afslutningen af en undersøgelse i miljøstyrelsen, og der blev ikke af ordførerne givet udtryk for særskilt tilslutning til dette forslag.
Partiernes ordførere
Birte Weiss (S), Ole Maisted (FP), Ivar Hansen (V), Annelise Gotfredsen (KF), Margrete Auken (SF), Lone Dybkjær (RV), Niels Bollmann (CD), Mikael Lennart Waldorff (VS), Alfred Hansen (DR) og Arne Bjerregaard (KrF)