Luk

Luk
Luk

Luk

B 70 Forslag til folketingsbeslutning om foranstaltninger, der kan forbedre landbrugets produktionsvilkår

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning indeholder en opfordring til regeringen til at iværksætte følgende initiativer:

»1) Afskaffelse af kapitalvindingsskatten.

2) Ophævelse af 7 promille statsgrundskyld.

3) Fjerne urimelighederne i formuebeskatningen ved at ændre formuebeskatningen til niveau november 1978.

4) Tage lov om landbrugsejendomme (jfr. lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978) op til revision, således at erhvervet igen bliver et frit erhverv.

5) Under de årlige prisforhandlinger i EF at fastholde et stærkere krav om nødvendige prisforhøjelser på landbrugsproduktionen.

6) Føre en omkostningspolitik, der på længere sigt vil føre til et lavere renteniveau i Danmark.«

Forslaget til folketingsbeslutning blev behandlet sammen med forslag til lov om statsgaranti for lån til visse landmænd (A I, nr. 88) og forslag til folketingsbeslutning om midlertidige foranstaltninger m. v. for at forhindre en nedgang i landbrugets produktion og eksport [af Christophersen (V) m. fl.], se nærmest foranstående sag.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Bjørn Rømer Westh (S), Knud Øllgaard (V), Henning Grove (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Janne Normann (RV), Niels Bollmann (CD), Kurt Hansen (VS), Alfred Hansen (DR) og Arne Bjerregaard (KrF)