Luk

Luk
Luk

Luk

B 78 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af tilsynet med undervisningsudsendelser

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at foretage en lovændring, således at undervisningsudsendelser, produceret af og udsendt i Danmarks Radio for undervisningsministeriet, underkastes de i radiolovens § 9 fastsatte regler for radiorådets tilsynspligt.«

Ved 1. behandlingen blev forslaget afvist af undervisningsministeren og ordføreren for S.

Kulturudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Knud Øllgaard (V), Kristen Poulsgaard (FP), Flemming Jensen (KF), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Lone Dybkjær (RV), Ole Vig Jensen (RV), Erhard Jakobsen (CD) og Alfred Hansen (DR)