Luk

Luk
Luk

Luk

L 12 Brandlov for Grønland.

Af: Minister for Grønland Jørgen Peder Hansen (S)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 513 af 21-12-1979
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om tilskud til oprettelse af en erhvervsudviklingsfond i Grønland (se A. I., nr. 34).

Ved loven overføres brandvæsenet i Grønland fra staten til de grønlandske kommuner, ligesom loven indeholder de nærmere regler for brandvæsenets organisation.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste ministeren for Grønland bl. a. følgende i den skriftlige fremsættelse:

»Udvalget vedrørende byrde- og opgavefordeling i Grønland stillede i sin betænkning forslag om, at en række statsopgaver i Grønland i de kommende år overdrages til de lokale folkevalgte forsamlinger i det væsentlige således, at der i forbindelse med en opgaves overførsel ydes et statstilskud svarende til statens besparelse ved opgavens overførsel. I overensstemmelse med betænkningens forslag blev således i folketingssamlingen 1973-74 med virkning fra 1. januar 1975 gennemført forskellige ændringer i byrde- og opgavefordelingen inden for arbejds- og socialvæsenet, det kommunaltekniske område m. v. I folketingssamlingen 1975-76 blev med virkning fra 1. januar 1976 gennemført overførsel af kæmnervæsenet til kommunerne. Med virkning fra 1. januar 1980 foreslås nu brandvæsenet overført til kommunerne.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 135 stemmer mod 16 (FP).
Partiernes ordførere
Ole Thomsen (S), Anders Fogh Rasmussen (V), Helge Dohrmann (FP), Johannes Burgdorf (KF), Janne Normann (RV), Preben Lange (UFG) og Otto Steenholdt (UFG)