Luk

Luk
Luk

Luk

L 153 Forslag til lov om oprettelse af et EDB-vurderingsråd.

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede oprettelsen af et EDB-vurderingsråd med den opgave at vurdere de samfundsmæssige konsekvenser af offentlige og private EDB-anvendelser, brug af mikrofilm og andre registreringsmetoder samt brugen af elektronisk tekstbehandling. Rådet skulle nedsættes af finansministeren og skulle rådgive folketinget og afgive kommentarer over for de ansvarlige myndigheder. Herudover indeholdt lovforslaget regler om rådets mulighed for at rekvirere materiale fra myndigheder samt om rådets sammensætning og procedure.

Lovforslaget var i det væsentlige en genfremsættelse af et i 1979 fremsat forslag, se folketingsårbog 1978-79, side 307. Finansministeren henviste under førstebehandlingen til den daværende finansministers omtale af teknologivurderingsudvalgets virksomhed, og ministeren nævnede, at udvalget påregnedes at afgive rapport i løbet af kort tid, og at det måtte antages, at udvalget ville stille forslag om nedsættelse af et teknologivurderingsråd.

Lovforslaget blev positivt modtaget af ordførerne for socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti, det radikale venstre og kristeligt folkeparti, idet dog de fleste af disse ordførere havde indsigelser mod den konkrete udformning af lovforslagets intentioner, ligesom det var den overvejende opfattelse, at hele problemkredsen måtte undersøges nøje.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Ole Pilgaard Andersen (FP), Bjørn Elmquist (V), Hagen Hagensen (KF), Bernhard Baunsgaard (RV), Inge Krogh (KrF) og Lis Starcke (DR)