Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Med lovforslaget foresloges gennemført en ændring af navneloven på følgende punkter:

1) Det foresloges at ligestille børn født i og uden for ægteskab ved at lade reglen i lovens § 1 om retten til at vælge mellem begge forældres navne gælde for alle børn

2) Det foresloges at ligestille manden og kvinden i et ægteskab med hensyn til valg af slægtsnavn

3) Der foresloges indført en ret for adoptivbørn til at beholde det ved adoptionen opnåede navn, medmindre ganske særlige grunde skulle tale imod det, ligesom de øvrige gældende regler om fortabelse af slægtsnavn skulle ophæves

4) I forskellige enkeltbestemmelser i loven foresloges »hans« ændret til »vedkommendes« eller »hans eller hendes«

Under lovforslagets 1. behandling kunne justitsministeren gå ind for hovedprincipperne i lovforslaget. Bl. a. på grund af en række navneretlige problemer fandt ministeren det dog ikke hensigtsmæssigt at gennemføre lovforslaget på daværende tidspunkt, men fandt at justitsministeriet i stedet skulle nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skulle udarbejde forslag til revision af navneloven. En tilsvarende indstilling gav også den socialdemokratiske ordfører udtryk for. Mens ordføreren for fremskridtspartiet ikke kunne gå ind for forslaget og ordføreren for venstresocialisterne ubetinget kunne tilslutte sig dette, var de øvrige ordførere positivt indstillet, dog med forskellige indsigelser over for konkrete punkter og med ønske om at undersøge disse under udvalgsarbejdet.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.