Luk

Luk
Luk

Luk

L 38 Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Af: Miljøminister Ivar Nørgaard (S)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 68 af 20-02-1980
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Ved loven blev den lovpligtige periode mellem anmeldelse af et nyt kemisk stof eller produkt og muligheden for at sælge eller importere dette forlænget fra en måned til 45 dage.

Lovforslaget, der sammen med hovedloven trådte i kraft den 1. oktober 1980, var begrundet i gennemførelsen af EF-rådets direktiv af 18. september 1979 om 6. ændring af direktivet af 27. juni 1967.

Lovforslaget fik ved 1. behandling en positiv modtagelse fra samtlige ordførere med undtagelse af ordføreren for DR og blev ved 3. behandling vedtaget med 130 stemmer mod 5 (DR). Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Ole Maisted (FP), Peder Sønderby (V), Henning Baunbæk Dyremose (KF), Margrete Auken (SF), Jens Jørgen Bolvig (RV), Birgith Mogensen (CD), Mikael Lennart Waldorff (VS) og Alfred Hansen (DR)