Efter 1. behandling henvist til markedsudvalget.

Ved loven muliggøres Danmarks ratifikation af traktaten vedrørende Den hellenske Republiks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber, og det sikres, at de bestemmelser i tiltrædelsesakten m. v., som efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark, kan anvendes i Danmark.

I sin skriftlige fremsættelse oplyste udenrigsministeren bl. a.:

»... Tiltrædelsestraktaten medfører ikke ændring i omfanget af de beføjelser, som medlemslandene tidligere har overdraget til EFs institutioner...

... EFs udvidelse med Grækenland vil på kort sigt have begrænsede virkninger for Fællesskabet og dets medlemslande. Der er redegjort herfor i dels de generelle bemærkninger til lovforslaget, dels i den redegørelse, der er bilagt lovforslaget. På længere sigt må den græske udvidelse ses i forbindelse med forhandlingerne om optagelse af Portugal og Spanien, som har søgt medlemskab af EF efter Grækenland. Både den portugisiske og den spanske regering har givet udtryk for samme hovedmotiver bag ansøgningen som den græske regering. EF-landene har givet udtryk for en positiv holdning til disse landes ansøgninger.

En udvidelse af EF med disse tre lande vil medføre betydelige virkninger for hele den politiske og økonomiske udvikling i den sydlige del af Europa...

... Loven indebærer endvidere, at bestemmelserne i tiltrædelsestraktaten sættes i kraft i Danmark i det omfang, de efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige.

Til lovforslaget med bemærkninger er bilagt:

- det retlige grundlag for Grækenlands tiltrædelse af EF. Ud over selve tiltrædelsestraktaten af 28. maj 1979 med tilhørende dokumenter indgår heri en afgørelse af EFs ministerråd om Grækenlands tiltrædelse af EKSF,

- slutakten af 28. maj 1979,

- redegørelse for indholdet af tiltrædelseskomplekset og slutakten.

Både traktaten af 28. maj 1979 om Grækenlands tiltrædelse af EØF og EURATOM og Rådets afgørelse af 24. maj 1979 om Grækenlands tiltrædelse af EKSF er kortfattede. Alle bestemmelser om tidsbegrænsende overgangsordninger og tilpasninger af de grundlæggende traktater og EF-retsakter er indeholdt i den akt, der knytter sig til traktaten og afgørelsen.

Varigheden af overgangsordningerne er fastsat til fem år som hovedregel. Det svarer til overgangsperioden i forbindelse med Danmarks, Irlands og Storbritanniens tiltrædelse. På enkelte områder inden for landbrugssektoren og vedrørende fri bevægelighed for arbejdstagere er overgangsperioden på syv år. På en række områder er overgangsordningerne kortere end fem år...«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 96 stemmer mod 29 (FP, VS og DR); 9 medlemmer (SF) stemte hverken for eller imod.