Luk

Luk
Luk

Luk

B 110 Forslag til folketingsbeslutning vedrørende slagterikonflikten. (Undgåelse af dyremisrøgt og etablering af ny forhandlingskontakt)

Samling: 1980-81
Status: Tilbagetaget
Ifølge beslutningsforslaget skulle folketinget pålægge regeringen at opfordre de ansvarlige af slagterikonflikten berørte organisationer til dels at forhindre, at slagterikonflikten medførte dyremisrøgt og dels at tage ny forhandlingskontakt.

Ifølge den mundtlige fremsættelsestale var beslutningsforslaget fremsat ud fra det principielle synspunkt, at regering og folketing ikke ved »lovdiktater« skulle bestemme over det private arbejdsmarkeds løn- og arbejdsvilkår.

Beslutningsforslaget kom ikke formelt til 1. behandling, men folketingets formand gav tilladelse til (F. sp. 10405), at beslutningsforslaget kunne omtales i forbindelse med 1. behandling den 4. maj af det af arbejdsministeren samme dag fremsatte forslag til lov om fornyelse af overenskomst og aftaler mellem Andels- og Privatslagteriernes Arbejdsgiverforeninger og Nærings- og NydelsesmiddelarbejderForbundet (slagterigruppen), se under AI, nr. 6.

Det blev under denne 1. behandling (F. sp. 10404), omtalt af Kaj Poulsen (S), Ninn-Hansen (KF), Arne Melchior (CD), Poul H. Møller (KrF) og Ib Christensen (DR). Beslutningsforslaget mødte ikke tilslutning hos andre ordførere end Ib Christensen (DR).

Beslutningsforslaget blev taget tilbage den 5. maj 1981 (F. sp. 10503)