Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Loven gennemfører den lovgivning, der opfylder kravene i 4. selskabsdirektiv om årsregnskaber for visse selskabsformer, som Danmark ifølge sit medlemskab af EF er forpligtet til.
Direktivet er udarbejdet med hjemmel i ark 54 stk. 3 litra G i EØF traktaten og tilsigter en samordning af de enkelte medlemsstaters bestemmelser vedrørende opstilling og indhold af årsregnskab og årsberetning samt om offentliggørelse af disse dokumenter. En sådan samordning er af særlig betydning for beskyttelsen af selskabstagerne og tredjemand.
I overensstemmelse med direktivet finder loven ifølge § 1 anvendelse på aktieselskaber, anpartsselskaber og kommanditaktieselskaber, men undtager banker og forsikringsaktieselskaber. (Regnskabsreglerne for disse selskaber var efter gældende lovgivning for hovedpartens vedkommende optaget som et selvstændigt kap. 12 i aktieselskabsloven og det dertil svarende kapitel 12 i anpartsselskabsloven. Da direktivet i forhold hertil er meget omfattende, blev det fundet hensigtsmæssigt, at regnskabsreglerne for ovennævnte selskabsformer optages i en selvstændig lov).
Direktivets og dermed lovens bestemmelser er væsentligt mere detaljerede og omfattende end selskabslovens nugældende regnskabsbestemmelser, men lovfæster i mange henseender de regler, der allerede i forvejen er gældende i dansk regnskabspraksis.
På en række områder frembyder loven nydannelser i forhold til dansk selskabsret og regnskabspraksis. Således kan nævnes:
Generalklausulen (retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultatet), se lovens § 4;
Obligatorisk skematisk opstilling af balance og resultatopgørelse og krav om detaljeret specifikation og sammenligningstal, se §§ 5-9 og kap. 2;
Hovedposten »hensættelser«, se §§ 10-11 og 20;
Ophævelse af adgangen til at anvende den skattemæssige saldoafskrivningsmetode i årsregnskabet, se §§ 17 og 28;
Detaljerede regler for værdiansættelse, herunder pligt til at anvende driftsmæssige værdiansættelsesmetoder samt pligt til oplysning herom, se §§ 4 og 42 samt kapitel 5;
Modvirken af hemmelige reserver, se f. eks. §§ 20, 29 og 33;
Specificering af omsætningen på aktiviteter og geografiske områder, se § 49, samt
Pligt til i årsberetningen at oplyse om forventet udvikling m. v., se § 56.
På en række andre områder er der gennemført bestemmelser vedrørende forhold, der ikke reguleres af direktivet, jfr. dettes art. 2, stk. 6.
Direktivet regulerer ikke koncernregnskaber, men i overensstemmelse med udviklingen og med det i 1978 fremsatte lovforslag indeholder loven en udvidelse af det regnskabsmæssige koncernbegreb til også at omfatte dattervirksomheder, der ikke er aktie- eller anpartsselskaber, se § 1, samt en udvidelse af koncernregnskabet til principielt at omfatte både balance og resultatopgørelse, se § 58. Endvidere fastsættes en definition af associerede virksomheder og pligt til at oplyse om forholdet til disse i lovens § 1 stk. 2 nr. 6.
Loven træder ifølge § 66 i kraft 1. februar 1982 således, at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. februar 1982 eller senere.
Lovforslaget blev fremsat og behandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber, se nærmest følgende sag. Erhvervsudvalget undergav dem et grundigt udvalgsarbejde. Ved lovforslagets 2. behandling blev nogle af industriministerens ændringsforslag om visse lempelser for små og mellemstore virksomheder vedtaget, hvorimod et af et mindretal (V, KF, FP og RV) stillet ændringsforslag om at forhøje procentgrænsen fra 10 til 20 pct., når associerede virksomheder skulle afgive de i lovens kapitel 6 krævede oplysninger, bortfaldt. Afstemningen om dette ændringsforslag fandt sted ved navneopråb. 74 stemte for, 74 imod og 31 var fraværende.
Mindretallet stillede samme ændringsforslag til lovforslagets 3. behandling, og her blev det vedtaget med 80 stemmer mod 76 hvorefter loven blev vedtaget med 130 stemmer mod 29 (FP, VS og DR).