Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Lovforslaget indebærer visse reguleringer af bevillingshavernes ret i henhold til eneretsbevilling, jfr. bekendtgørelse nr. 372 af 7. november 1963, med tilhørende protokoller og aftalen af 15. juli 1976, til at efterforske og indvinde kulbrinter i Danmarks undergrund. Ifølge lovforslaget indskrænkes bevillingshavernes eneret gradvis i geografisk henseende; således med 50 pct. af arealet den 1. januar 1982, 25 pct. den 1. januar 1983 og resten den 1. januar 1985.

Bevillingshaverne bevarer dog efter lovforslaget de arealer, hvor indvinding er i gang eller indvindingsplaner er forelagt, ligesom de har adgang til indtil udgangen af 1984 at udøve efterforskningsvirksomhed med den virkning, at de kan bevare eneretten til arealer, som i den nævnte 4 års periode af bevillingshaverne erklæres for kommercielt udnyttelige, eller hvor der i løbet af perioden ved boring påvises forekomster af olie eller gas. Det er dog en forudsætning herfor, at bevillingshaverne for sådanne arealers vedkommende overholder de i lovforslagets § 2 nævnte vilkår med hensyn til tilrettelæggelse af den opfølgende efterforskning og indvinding.

Disse vilkår indebærer, at bevillingshaverne i en lang række tilfælde skal indhente energiministeriets godkendelse af arbejdsprogrammer og indvindingsforanstaltninger, afgive detaljerede oplysninger om fund samt rapporter og erklæringer om sådanne funds kommercielle udnyttelighed m.v. og endelig overholde diverse tidsfrister, som kan fastsættes for de forskellige etaper i kulbrinteefterforskningen og -indvindingen.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse oplyste energiministeren bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Ved regeringens tiltrædelse understregede statsministeren i sin redegørelse den 6. november 1979, at vilkårene for den økonomiske politik er fundamentalt ændret af de sidste års udvikling i den internationale økonomi som følge af vanskeligheder med olieforsyningen efterfulgt af gentagne prisstigninger for energiprodukter. Specielt vedrørende olieforsyningsområdet anførte statsministeren følgende:

»For yderligere at fremme anvendelsen af indenlandsk produceret energi vil regeringen indlede forhandlingerne med Dansk Undergrunds Consortium for at skabe sikkerhed for, at danske undergrundsforekomster kortlægges bedst muligt, og at indvindingen resulterer i en øget forsyningssikkerhed for Danmark. I denne forbindelse vil regeringen søge skabt grundlag for anlæg af en statslig olierørledning.

Strukturændringerne på det internationale oliemarked har mindsket de store olieselskabers andel i det samlede udbud af råolie og har nedsat fleksibiliteten i forsyningssystemet. Også denne udvikling må give anledning til overvejelser om behovet for en udbygning af olielagre og for en statslig indsats i olieforsyningen.«

Den 22. februar 1980 overgav regeringen en anmodning til skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller om, at der indledtes forhandlinger med Dansk Undergrunds Consortium om ændringer i A. P. Møllers eneretsbevilling og om anlæg af en olierørledning. Disse forhandlinger stod på, indtil skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller den 12. december 1980 skriftligt tilkendegav, at bevillingshavernes senest fremsatte tilbud af 10. december 1980 indeholdt alt, hvad man havde at tilbyde, og at man kunne henholde sig til dette. Herefter måtte regeringen konstatere, at det ikke var muligt at nå til en forhandlingsløsning.«

»Ændringen af de vilkår, under hvilke bevillingshaverne ifølge lovforslagene skal udøve deres virksomhed, må anses som en regulering af bevillingshavernes rettigheder af en sådan karakter, at ordningen ikke medfører krav på erstatning efter grundlovens § 73.«

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (se A.I. nr. 20) og forslag til lov om køberet for staten til flydende kulbrinter (se nærmest følgende sag) og blev her stort set velvilligt modtaget af ordførerne repræsenterende et flertal i folketinget (S, RV, SF, VS og DR), medens ordførerne for de øvrige partier skarpt afviste dette lovindgreb i eneretsbevillingen.

Det energipolitiske udvalg afgav ikke betænkning over lovforslaget, idet der ved aftale af 19. maj 1981 blev opnået en forhandlingsløsning med bevillingshaverne, som erstattede den i lovforslaget indeholdte ændring af eneretsbevillingen (se nærmere herom i omtalen af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, A.I. nr. 22).