Luk

Luk
Luk

Luk

L 212 Lov om ændring af lov om folkepension.

(Forhøjelse af grundbeløb m.v.).

Af: Socialminister Ritt Bjerregaard (S)
Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 240 af 27-05-1981
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved denne lov og ved de samtidig hermed vedtagne lovforslag om ændring af lov om invalidepension, lov om pension til enker m.fl. og lov om social bistand (se de nærmest følgende sager) forhøjes pensionernes grundbeløb, pensionstillæg, ægteskabstillæg, hustrutillæg. invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, bistands- og plejetillæg, invaliditetsydelse samt beløbet til personlige fornødenheder til pensionister på plejehjem m. v.

Lovene har virkning fra den 1. april 1981.

I forbindelse med overenskomstfornyelserne på arbejdsmarkedet gennemføres sædvanligvis forhøjelser af de sociale pensioner under hensyn til de på arbejdsmarkedet opnåede forbedringer.

Den gennemførte forbedring af pensionisternes økonomiske kår er en følge af de forhøjelser, som forinden var opnået på arbejdsmarkedet.

Forhøjelserne betyder, at den enlige folkepensionist, der får fuldt pensionstillæg fra 1. april 1981, vil få 52 kr. mere om måneden.

Et folkepensionistægtepar vil efter forslaget fra 1. april 1981 få 96 kr. mere om måneden.

Pr. 1. april 1982 vil de samme ydelser blive forhøjet med yderligere 0,5 pct.

Det offentliges udgifter ved forslagene kan på årsbasis, dvs. når forslagene får deres fulde virkning, anslås til brutto ca. 680 mill. kr. i PL-niveau januar 1981. Heri er medregnet en merudgift på godt 16 mill. kr. til kontanthjælp efter bistandsloven.

Lovforslaget blev vedtaget enstemmigt med 161 stemmer.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Peter Brixtofte (V), Ole Pilgaard Andersen (FP), Agnete Laustsen (KF), Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Anne Grete Holmsgaard (VS) og Ole Flygaard (DR)