Luk

Luk
Luk

Luk

L 82 Lov for Grønland om arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse

Af:
Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 612 af 23-12-1980
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandslønninger m. m. (se A. I. nr. 35).

Ved loven ophæves arealanvendelsesloven af 1977, idet Grønlands hjemmestyre bemyndiges til selv at fastsætte regler om arealanvendelse, lands- og byplanlægning og bebyggelse ved landstingsforordning, dog med undtagelse af arealanvendelse til forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af ikke-levende ressourcer, da regler herom er reguleret ved særlig lovgivning, ligesom det af sikkerheds- og forsvarsmæssige grunde har været nødvendigt at foreslå, at militært byggeri ikke i alle tilfælde skal følge den almindelige procedure.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste ministeren for Grønland bl. a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Hjemmestyrekommissionen anbefalede i sin betænkning, at ansvaret for landsplanlægning overdrages til Grønlands hjemmestyre, og samtidig henstillede kommissionen, at det nærmere overvejedes, hvilke områder af lov nr. 248 af 8. juni 1977 for Grønland om arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse (arealanvendelsesloven) der yderligere ville kunne overføres til hjemmestyret i forbindelse med landsplanlægningens overførsel...«

»..Medens reglerne om overførsel af ansvaret for arealanven- delse, byudvikling og bebyggelse er optaget i nærværende lovforslag, søges med det samtidig fremsatte forslag til lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner skabt hjemmel til ydelse af statstilskud til Grønlands hjemmestyre til varetagelsen af de sagsområder, som overtages.

Lovforslaget ventes ikke umiddelbart at få personalemæssige konsekvenser, idet ministeriets hidtidige administrative opgaver vedrørende lands- og byplanlægning er af begrænset omfang og Grønlands hjemmestyre formentlig vil slutte kontrakt med Grønlands tekniske Organisation om fortsat at varetage i hvert fald en del af bygningsmyndighedsfunktionen.

Forslaget til lov for Grønland om arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse er tiltrådt af Grønlands landsting på dettes efterårssamling 1980.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 165 stemmer, medens 4 (VS) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Helmar Sørensen (S)