Luk

Luk
Luk

Luk

B 2 Forslag til folketingsbeslutning om børnefamiliens økonomi.

Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Iflg. beslutningsforslaget opfordredes regeringen til som led i en samlet børnepolitik at fremlægge en plan, som gradvis i løbet af en årrække fører frem til følgende målsætninger:

1) at børnetilskuddet dækker de faktiske merudgifter ved at have børn, dækkende merudgifter til husleje, tøj og mad,

2) at daginstitutionsophold på samme måde som skolegang gøres vederlagsfri, og

3) at de kollektive trafikmidler gøres gratis for børn i og under den skolepligtige alder.

Beslutningsforslaget blev fremsat sammen med følgende beslutningsforslag:

Forslag til folketingsbeslutning om børn og fysisk planlægning. (B. II. nr. 35), Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder og sikkerhed. (B. II. nr. 19), Forslag til folketingsbeslutning om kulturaktiviteter for børn. (B. II. nr. 28), Forslag til folketingsbeslutning om daginstitutioner. (B. II. nr. 54) og Forslag til folketingsbeslutning om orlov under børns sygdom, udvidet barselorlov og arbejdstidsnedsættelse (B. II. nr. 55).

Beslutningsforslaget var en del af en række hovedelementer til en børnepolitik, bl.a. baseret på det i de seneste år gennemførte udredningsarbejde om børns og børnefamiliernes situation.

Socialudvalget afgav ikke betænkning over beslutningsforslaget.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Henrik Toft (V), Alice Faber (SF), Børge Halvgaard (FP), Grethe Lyngs (CD), Lone Dybkjær (RV), Steen Tinning (VS) og Inge Krogh (KrF)