Luk

Luk
Luk

Luk

B 5 Forslag til folketingsbeslutning om kulturaktiviteter for børn.

Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Ifølge beslutningsforslaget opfordredes regeringen til som led i en samlet børnepoltik snarest muligt at tage initiativ til

1) en fordeling af de offentlige tilskud til teater, film m.v., således at børneteater, børnefilm m.v. får deres forholdsmæssige andel af bevillingerne,

2) en fordeling af sendetid og af bevillinger til egenproduktioner i radio/TV, således at børne- og ungdomsudsendelser får deres forholdsmæssige andel,

3) oprettelse af et særligt B og U-programudvalg med henblik på den programmæssige efterkritik af såvel B og U-afdelingens som provinsafdelingens børne- og ungdomsprogrammer, bredt sammensat af repræsentanter for de pågældende aldersgrupper,

4) sikring af børnebibliotekernes fortsatte udvikling, herunder standardforbedring i de mest uudviklede områder,

5) anvendelse af mærkbare beløb fra børnebog- og seriehæftemomsen til manuskriptstøtte og til billiggørelse af børne- og ungdomslitteratur, der tager udgangspunkt i børnenes og de unges egen tilværelse,

6) etablering af ytringsmuligheder for børn ved oprettelse af børnefilmværksteder, ved anskaffelse af lydbåndoptagere og videosæt på børnebibliotekerne og ved sikring af, at mindst ét af de kommende forsøg med lokalradio/TV bliver en ren børnestation,

7) bevilling af ½ mill. kr. i hvert af de følgende tre finansår til konsolidering af Børneavisen,

8) kvotering af den offentlige støtte til idrætsforbund og -klubber, således at det sikres, at børneidrætten får sin forholdsmæssige andel, og

9) åbning af skolernes idrætsfaciliteter for børn og unge uden for skoletiden.

Beslutningsforslaget blev fremsat sammen med følgende beslutningsforslag:

Forslag til folketingsbeslutning om børnefamiliens økonomi, (B II, nr. 53), forslag til folketingsbeslutning om børn og fysisk planlægning, (B II, nr. 35), forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder og sikkerhed, (B II, nr. 19), forslag til folketingsbeslutning om daginstitutioner, (B II, nr. 54) og forslag til folketingsbeslutning om orlov under børns sygdom, udvidet barselorlov og arbejdstidsnedsættelse. (B II, nr. 55).

Beslutningsforslaget var en del af en række hovedelementer i en børnepolitik bl. a. baseret på det i de seneste år gennemførte udredningsarbejde om børns og børnefamiliernes situation.

Kulturudvalget afgav ikke betænkning over beslutningsforslaget.
Partiernes ordførere
Birte Weiss (S), Eva Bente Møller (KF), Povl Brøndsted (V), Ingerlise Koefoed (SF), Kristen Poulsgaard (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Mikael Lennart Waldorff (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)