Luk

Luk
Luk

Luk

B 71 Folketingsbeslutning om folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57 (Barsøe-Carnfeldt).

Af: ()
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: 1. behandling/vedtaget
I skrivelse af 26. marts 1982 anmodede justitsminister Ole Espersen om folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til, at der rejstes tiltale mod folketingsmedlem Thure Barsøe-Carnfeldt for overtrædelse af færdselsloven.

Andragendet blev i overensstemmelse med forretningsordenens § 25, næstsidste punktum, henvist til udvalget for forretningsordenen, der - efter at at have behandlet sagen - den 31. marts 1982 afgav en betænkning (B. sp. 4459), der indeholdt følgende indstilling:

»Udvalget indstiller enstemmigt, at folketinget giver samtykke til, at justitsministerens anmodning imødekommes.«

Som bilag til betænkningen var optrykt justitsministerens skrivelse af 5. januar 1982 samt den skrivelsen vedlagte kopi af ankemeddelelse med anklageskrift.

Eneste behandling af indstillingen fra udvalget for forretningsordenen fandt sted den 2. april 1982. Ingen bad om ordet. Udvalgets indstilling vedtoges enstemmigt med 117 stemmer.