Luk

Luk
Luk

Luk

L 102 Lov om ændring af fotografiloven.

Af: Minister for kulturelle anliggender Lise Østergaard (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 178 af 28-04-1982
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Loven indebærer, at en i 1977 fastsat revisionsfrist for bestemmelsen i fotografilovens § 7 a om adgangen til at foretage optagelse af radio- og fjernsynsudsendelser til brug i undervisningsvirksomhed udskydes til folketingsåret 1982-83.

Om baggrunden for lovforslaget er der bl. a. i den skriftlige fremsættelsestale anført følgende:

»Baggrunden for den i 1977 fastsatte revisionsfrist var et ønske om at kunne foretage en fornyet vurdering af bestemmelsen i fotografilovens § 7 a, når den havde været gældende i nogle år. Det erfaringsmateriale, som bør være grundlag for en sådan vurdering, må imidlertid efter kulturministeriets opfattelse endnu anses for utilstrækkeligt. Revisionen af § 7 a foreslås derfor udskudt til 1982-83, hvor der med baggrund i indstillinger fra det ophavsretlige revisionsudvalg også vil blive fremsat lovforslag om andre ændringer i fotografiloven end dem, der vedrører problemerne omkring § 7 a.«

Lovforslaget har direkte sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om ophavsretsloven (se nærmest foranstående sag), og der henvises i øvrigt til den udførlige omtale af begrundelsen for lovforslagene i de ledsagende bemærkninger til sidstnævnte lovforslag.

Lovforslagene blev fremsat og behandlet samtidig, og kulturudvalget afgav en fælles betænkning over de to lovforslag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 111 stemmer mod 12 (FP).
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Grethe Fenger Møller (KF), Povl Brøndsted (V), Ingerlise Koefoed (SF), Kristen Poulsgaard (FP), Arne Melchior (CD) og Hans Larsen-Ledet (RV)