Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven, der trådte i kraft den 1. april 1982, indførtes en ny finansieringsform for byggeriet.

Indekslån er karakteriseret ved, at rente, afdrag og restgæld løbende justeres i overensstemmelse med udviklingen i et på forhånd aftalt indeks. Dette indebærer en ændret fordeling af ydelserne over tiden med en lavere begyndelsesydelse til følge. Samtidig sikres en bedre overensstemmelse mellem låntagernes indkomstudvikling og ydelsesudviklingen, end tilfældet er for traditionel långivning. Ved anvendelsen af serieindekslån sikres, at den reale ydelse efter skat er faldende over tiden.

Lånene ydes som kontantlån, der alene kan indfries ved opkøb og indlevering af indeksobligationer.

Hovedstol og den til enhver tid værende restgæld justeres to gange årlig pr. 1. januar og 1. juli. Reguleringen sker på grundlag af et af Danmarks Statistik offentliggjort indeks for juni og december 6 måneder før reguleringstidspunktet. Restgælden opgøres til enhver tid på grundlag af den restgæld, der var opgjort umiddelbart før den seneste regulering efter betaling af afdrag med tillæg af en forholdsmæssig del af ændringen ved den nævnte regulering og med fradrag af eventuelle ekstraordinære afdrag.

Loven om indførelse af indekslån omfatter realkreditlån til opførelse (nybyggeri) af følgende ejendomskategorier:

a) ejerboliger til helårsbeboelse (parcel-, kæde-, række- og dobbelthuse samt ejerlejligheder),

b) ejendomme til industri og håndværk,

c) kontor- og forretningsejendomme samt hoteller,

d) ejendomme til sociale eller kulturelle formål, herunder skoler i udviklingskommuner m.v.,

e) støttet byggeri (almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger, andelsboliger og boliger for ældre og lettere handicappede) og

f) landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartnerier og frugtplantager (landbrugsejendomme m.v.),

g) almennyttigt boligbyggeri, hvor der foretages udbedring af bygningsskader, som finansieres som nybyggeri,

h) ungdomsboliger, der indrettes i eksisterende ejendomme,

i) ejendomme, der er omfattet af en saneringsplan, eller som ombygges i forbindelse med byfornyelse og boligforbedring.

Endelig kan der i en tidsbegrænset periode ydes indekslån til følgende formål:

k) usolgte ejerboliger opført med salg for øje, der inden for de seneste 2½ år er belånt efter reglerne for nybyggeri,

l) nyopførte ejerboliger til helårsbeboelse, hvor byggearbejdet er påbegyndt efter den 24. april 1981 til ombytning af allerede ydede lån og

m) almennyttigt boligbyggeri, hvortil der efter den 1. oktober 1979 er givet tilsagn om støtte.

Indekslånene udformes som 30½-årige serielån, for lån til ejendomme til industri og håndværk og kontor- og forretningsejendomme samt hoteller, dog højst 20½ år.

Endelig indføres en »reallønsikring« for ejere af parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder, hvorefter løbetiden forlænges, såfremt tilbagebetalingen stiger forholdsvis mere end gennemsnitslønningerne.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en lang række af boligministeren i betænkningen og tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag, hvorefter bl. a. reallønsklausulen og dermed løbetiden for lånene blev fastlagt.

Der blev endvidere i betænkningen og tillægsbetænkningen stillet ændringsforslag af 2 forskellige mindretal (FP og RV). Begge ændringsforslag blev dog forkastet.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om offentlig støtte til indeksfinansieret boligbyggeri og om ændring af lov om boligbyggeri (se nærmest følgende sag).

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 80 stemmer mod 35 (KF, V, og KrF); 11 (RV og VS) stemte hverken for eller imod.