Luk

Luk
Luk

Luk

L 92 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

(Forhøjelse af grænsen for bidrag til § 8 A-foreninger og -institutioner).

Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter lovforslaget, der skulle have haft virkning fra og med indkomståret 1983, skulle grænsen hæves for ægtefællers fradrag for gaver, der ydes til forskellige almennyttige formål i henhold til ligningslovens § 8 A, stk. 1, fra 1.000 kr. til 3.000 kr.

Lovforslaget er en genfremsættelse af et senest i folketingsåret 1979-80, 2. samling, fremsat lovforslag, hvorfor der kan henvises til omtalen i Folketingsårbog 1979-80, side 363, og Folketingsårbog 1978-79, side 321.

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af såvel ministeren for skatter og afgifter som ordførerne fra S, SF, FP, R V og VS, mens ordførerne fra KF, V og CD stillede sig positivt over for dette. Ministeren for skatter og afgifter gjorde dog opmærksom på, at forslagsstillernes intentioner - om end i mere begrænset omfang - ville blive imødekommet ved det forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Skattemæssig ligestilling af ægtefæller), som han agtede at fremsætte den følgende dag. For sidstnævnte lovforslags vedkommende kan henvises til årbogens omtale heraf (se A. I. nr. 97).

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Hans Erenbjerg (S), Hagen Hagensen (KF), Anders Christian Poulsen (V), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Ove Jensen (FP), Birte Nyby Krag-Sørensen (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Arne Bjerregaard (KrF)