Luk

Luk
Luk

Luk

B 62 Forslag til folketingsbeslutning om sikring af bøgeskov og anden løvskov

Samling: 1982-83
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Ifølge forslaget opfordredes regeringen til at tage de nødvendige initiativer til sikring af vore bøgeskovsarealer samt til en udvidelse af det samlede løvskovsareal.

Følgende virkemidler må i denne forbindelse overvejes:

1) Tilskud til udvidelse a'f bøgeskovsarealet ved anlæg af bøgekulturer og blandingskulturer med bøg eller eg.

2) Tilskud til fremme af selvforyngelsen af bøgekulturer og af blandingskulturer med bøg eller eg.

3) Særlige tilskud, eventuelt skattelettelser, til løvskovskulturer.

4) Tilskud til arbejdsløn og materialeomkostninger de første 5 år efter nyplantning af bøgeskovskulturer eller blandingskulturer med bøg eller eg.

5) Gennemførelse af fredskovspligt for plantninger, der modtager tilskud.

6) Pligt til for statslige og kommunale skove gradvis at etablere løvskov på arealer med bonitet 2 eller bedre.

Forslaget var en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1981-82 (2. samling) fremsat forslag, se Folketingsårbog 1981-82, side 530 f.

Ved 1. behandling fik forslaget en positiv modtagelse af en række ordførere. Også miljøministeren fandt positive elementer i forslaget, men han kunne dog på indeværende tidspunkt ikke gå ind for en tilskudsordning vedrørende tilplantning af arealer med bøgekultur, idet miljøministeriet måtte afvente resultaterne af en redegørelse vedrørende bøgeskovens bevarelse.

Miljø- og planlægningsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Anders Christian Poulsen (V), Erik Hove Sørensen (SF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Tove Niemann (FP), Tage Dræbye (RV) og Jens Kristian Steffensen (KrF)