Luk

Luk
Luk

Luk

B 87 Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af overarbejde og tvungen afspadsering

Samling: 1982-83
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag, der medfører begrænsning af overarbejde og tvungen afspadsering efter følgende retningslinjer:

1. Begrænsningen af overarbejde ud over den normale arbejdstid og den tvungne afspadsering skal omfatte alle, der som lønmodtagere er beskæftget i såvel private som offentlige virksomheder

2. På grundlag af folketingets beslutning om begrænsning og tvungen afspadsering af overarbejde skal arbejdsministeren på regeringens vegne være ansvarlig for lovens administration.

3. Der oprettes et nævn til afgørelse af uenighed om præsteret overarbejdes lovlighed eller dets udligning gennem afspadsering. Nævnet skal bestå af 3 medlemmer, nemlig nævnets formand, der udpeges af arbejdsministeren, en repræsentant fra lønmodtagerne og en repræsentant fra arbejdsgiverne. Nævnets afgørelser skal være endelige.«

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Henning Baunbæk Dyremose (KF), Hans Jørgen Holm (V), Ole Henriksen (SF), Erling Askjær Jørgensen (FP), John Lawaetz (FP), Lone Dybkjær (RV) og Anne Grete Holmsgaard (VS)