Luk

Luk
Luk

Luk

F 30 Hvilke oplysninger kan udenrigsministeren give om den udenrigspolitiske situation?

Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)
Samling: 1982-83
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Lasse Budtz (S)) havde begrundet forespørgslen, afgav udenrigsministeren (Uffe Ellemann-Jensen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgeme. udenrigsministeren og statsministeren (Poul Schlüter) - følgende ordførere for partierne: Ole Bernt Henriksen (KF), Arne Christiansen (V), Gert Petersen (SF), Arentoft (FP), Erhard Jakobsen (CD), Niels Helveg Petersen (RV), Bilgrav-Nielsen (RV), Steen Folke (VS) og Inge Krogh (KrF). Uden for ordførernes kreds talte: Anker Jørgensen (S), Robert Pedersen (S), lngerlise Koefoed (SF) og Holger K. Nielsen (SF).

Under forhandlingerne fremsatte Lasse Budtz (S) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 11942):

»Idet folketinget henviser til sin dagsorden af 8. februar 1983 bl.a. om, at INF-forhandlingerne i Genéve føres frem til et resultatet, som gør NATOs opstilling af nye mellemdistancevåben overflødig, og

idet folketinget tilkendegiver sin støtte til forhandlinger om gensidig fastfrysning og nedbygning på globalt plan af alle typer kernevåben og deres fremføringsmidler, pålægges regeringen ved kommende NATO-møder at fremføre følgende:

1. Vesten bør være indstillet på om nødvendigt at forlænge forhandlingsperioden vedrørende INF med fastsættelse af en ny tidsfrist.

2. Mens der forhandles, må ingen opstilling eller forberedelse til opstilling finde sted, således at de nuværende mellemdistanceraketter fastfryses.

3. De franske og de britiske kernevåben må tælles med, og INF- og START-forhandlingerne bør sammenkobles, hvorfor en fastfrysning også af de strategiske kernevåben bør gennemføres.

4. Det første mål må være sådanne reduktioner af de sovjetiske SS 20-raketter, at en opstilling af de vestlige raketter undgås.

Tinget går derefter over til næste sag på dagsordenen.«

Dette forslag vedtoges med 83 stemmer (S, SF, RV, VS og Preben Lange (Grønl.)) mod 70 (KF, V, FP, CD og KrF); 2 (Robert Pedersen (S) og Steenholdt (Grønl.)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Lasse Budtz (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Arne Christiansen (V), Gert Petersen (SF), John Arentoft (FP), Erhard Jakobsen (CD), Niels Helveg Petersen (RV), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Steen Folke (VS) og Inge Krogh (KrF)