Luk

Luk
Luk

Luk

L 129 Lov om ændring af lov om luftfart og om ophævelse af lov om forbud mod civil overlydsflyvning

Af: Minister for offentlige arbejder Arne Melchior (CD)
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 261 af 08-06-1983
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indeholder flere ændringer, nemlig indsættelse af bestemmelser i § 4, hvorefter visse tilsynsforpligtelser kan overføres fra den stat, hvori et luftfartøj er registreret, til en anden stat i forbindelse med udlejning af luftfartøjer; indsættelse af et nyt kapitel 4 A, omfattende bestemmelser om arbejdsmiljø under tjeneste på luftfartøj, indsættelse af en ny § 82 a angående begrænsning af støj- og forureningsgener fra luftfartøjer og endelig ændring af straffebestemmelserne.

Under udvalgsbehandlingen ændredes en foreslået ny § 706 om etablering af kontrol af personer m. v.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 156 stemmer imod 15 (FP). Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Finn Jørgensen (KF), Lennart Larsson (V), Ole Henriksen (SF), Helge Dohrmann (FP), Carl Hahn (CD), Jens Bilgrav-Nielsen (RV) og Jens Kristian Steffensen (KrF)