Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Ifølge loven bemyndiges industriministeren til at fastsætte forskrifter til gennemførelse af Kommissionens henstilling nr. 1835/81/EKSF af 3. juli 1981 til medlemsstaterne om forpligtelse til offentliggørelse af prislister og salgsbetingelser samt om forbudt praksis inden for stålhandelen samt senere ændringer heri.

Ifølge henstillingen, der er ændret ved henstilling nr. 1518/82/EKSF af 11. juni 1982, pålægges medlemsstaterne med virkning fra 1. januar 1983 indtil 30. juni 1984 at gennemføre foranstaltninger, hvorefter stålhandelsvirksomhederne skal offentliggøre deres prislister og salgsbetingelser, og hvorefter det forbydes disse virksomheder at sælge til lavere priser eller yde andre rabatter end de i prislisterne nævnte, medmindre der er tale om tilpasning til en konkurrents prisliste.

Henstillingen omfatter kun stålhandelsvirksomheder, hvis omsætning er mindst 6.000 tons pr. år for alle stålsorter eller 3.000 tons pr. år for specialstål.

Efter loven skal monopoldirektoratet føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af bestemmelserne.

Om baggrunden for lovforslaget er der i den skriftlige fremsættelse bl. a. anført følgende:

»... Der har i de senere år været en stærkt negativ udvikling inden for stålindustrien, hvor en faldende efterspørgsel har resulteret i betydelig overkapacitet og et lavt prisniveau. Denne udvikling har ført til en række foranstaltninger inden for Det europæiske Kul- og Stålfællesskab med de to formål dels at skabe balance mellem kapacitet og forbrug gennem fjernelse af overkapaciteten og dels at modernisere og effektivisere den tilbageværende stålindustri. Man stræber efter at gøre industrien økonomisk selvbærende, så den afhængighed af statsstøtte - ofte af betydelig størrelse - som har hersket i de senere år, kan elimineres.

En sådan proces kan kun gennemføres, såfremt der sker en rimelig fordeling medlemslandene imellem af de dermed forbundne byrder. Det må derfor søges forhindret, at enkelte medlemslande eller stålværker får mulighed for uretmæssigt at tilkæmpe sig fordele på andres bekostning. Nøgleordene har i denne forbindelse været »gennemsigtighed og disciplin«, ikke mindst med hensyn til prispolitikken. ...«

Herudover henvises der til lovforslagets ledsagende bemærkninger og til indholdet af Kommissionens henstilling med senere ændring, som er optrykt som bilag til lovforslaget.

Lovforslaget er i øvrigt en genfremsættelse af et i folketingsåret 1981-82, 2. samling, fremsat lovforslag, Folketingsårbog 1981-82, side 396.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 114 stemmer mod 35 (SF, FP og VS), medens I (Ingerlise Koefoed (SF)) hverken stemte for eller imod.