Luk

Luk
Luk

Luk

L 34 Forslag til lov om ophævelse af Statens Kunstfond

Samling: 1982-83
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Lovforslaget havde følgende ordlyd: »Lov nr. 163 af 12. april 1978 om Statens Kunstfond ophæves«.

Om baggrunden for lovforslaget henvises til bemærkninger til lovforslaget, hvori bl.a. er anført: »Modsat denne nepotisme-styring siger fremskridtspartiet ja til den kunstneriske frihed og mangfoldighed, men nej til de forvredne kunstigheder, der uomgængeligt bliver følgen af det offentliges kunst»støtte«. Enhver statsstøtte til kulturelle aktiviteter vil i praksis uundgåeligt begunstige den såkaldte elite-overklasse på bekostning af det folkelige og fremadrettede. En kultur, der alene kan eksistere ved kunstige indsprøjtninger af skatteydermidler, er ikke nogen levedygtig kultur. Ja, den fortjener slet ikke navnet kultur ...«

Tilsvarende lovforslag er tidligere fremsat, se Folketingsårbog 1974-75, side 512, og Folketingsårbog 1975-76, side 347.

Lovforslaget blev ved 1. behandling afvist af samtlige andre partiers ordførere, og ved 3. behandling blev lovforslaget forkastet med 141 stemmer mod 15 (FP og Barsøe-Carnfeldt (UP)).
Partiernes ordførere
Birte Weiss (S), Viggo Fischer (KF), Mette Madsen (V), Ingerlise Koefoed (SF), Kristen Poulsgaard (FP), Jørgen Kruse Rasmussen (CD), Bernhard Baunsgaard (RV) og Preben Wilhjelm (VS)