Luk

Luk
Luk

Luk

L 46 Lov om ændring af lov om arbejderboliger på landet

Af: Landbrugsminister Niels Anker Kofoed (V)
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 701 af 21-12-1982
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ved loven, der trådte i kraft 1. februar 1983, strammedes betingelserne for afløsningslån og frigørelseslån, således at rentesatsen forøges til 10 pet. p.a. og afdragsperioden nedsættes til 15 år. Samtidig ændres reglerne for overtagelse af lån, således at kun lån over 10.000 kr. kan overtages. Endelig justeres reglerne for jordrenteberegning.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., forslag til lov om ændring af lov om jordfordeling mellem landejendomme (se de nærmest foranstående sager) og forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i anledning af oprettelsen af et jordbrugsdirektorat (se nærmest følgende sag).

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af to af landbrugsministeren i betænkningen stillede ændringsforslag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 131 stemmer mod 21 (SF og VS).
Partiernes ordførere
Bjørn Rømer Westh (S), Johannes Burgdorf (KF), Henrik Toft (V), Steen Gade (SF), Bent Stubkjær Pedersen (CD), Anker Tang Sørensen (FP) og Hans Larsen-Ledet (RV)