Luk

Luk
Luk

Luk

L 7 Lov om ændring af visse reguleringsbestemmelser i den sociale lovgivning.

(Bortfald af pristalsregulering m.v.).

Af: Socialminister Palle Simonsen (KF)
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 574 af 27-10-1982
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven er gennemført ændringer i reguleringsbestemmelser m.v. i lov om socialindkomst og lov om offentlig sygesikring.

Ændringerne indebærer, at den automatiske dyrtidsregulering bl. a. for overførselsindkomster bortfalder for tiden frem til den 1. april 1985. I stedet er gennemført bestemmelse om en stigning i satserne på 4 pct. på årsbasis i perioden 1. april 1983 til 1. april 1985.

Forslaget fremsattes i konsekvens af regeringens beslutning om bortfald af den automatiske pristalsregulering i henhold til kollektive overenskomster m.v. og om begrænsning af stigningen i overførselsindkomster m.v.

I sin oprindelige form indeholdt lovforslaget tillige forslag om tilsvarende ændringer i lov om erstatning til besættelsestidens ofre, lov om forsørgelse af militære invalider og sådannes efterladte i de sønderjyske landsdele og lov om arbejdsskadeforsikring. Disse ændringer udgik under behandlingen i folketinget efter forslag fra det radikale venstres medlem af udvalget, således at den automatiske pristalsregulering fortsat er gældende på disse områder.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 87 stemmer mod 83 (S, SF, VS).
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Hans Jørgen Holm (V), Alice Faber (SF), Børge Halvgaard (FP), Aase Olesen (RV), Steen Tinning (VS) og Inge Krogh (KrF)