Luk

Luk
Luk

Luk

F 6 Hvad kan regeringen oplyse om forhandlingerne om EFs fremtidige finansiering og om EFs budget for 1984?

Af: Holger K. Nielsen (SF) og Steen Folke (VS)
Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)
Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Holger K. Nielsen (SF)) havde begrundet forespørgslen, afgav udenrigsministeren (Ellemann-Jensen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og udenrigsministeren - følgende ordførere for partierne: Ivar Nørgaard (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Tørnæs (V), Brusvang (CD), Halvgaard (FP), Niels Helveg Petersen (RV), Steen Folke (VS) og Steffensen (KrF).

Under forhandlingerne fremsatte Holger K. Nielsen (SF) sammen med Steen Folke (VS) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 3422):

»Folketinget vender sig imod, at der skal overføres endnu flere penge til EFs budget, og pålægger regeringen at gå imod en forhøjelse af det hidtidige momsloft for indbetalinger til EF.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Ivar Nørgaard (S) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 3428):

»Folketinget opfordrer regeringen til under forhandlingerne om EFs fremtidige finansiering at arbejde for at sikre,

at principperne bag den fælles landbrugspolitik og bag EFs finansieringssystem fastholdes,

at balancen mellem EFs institutioner ikke forrykkes, samt

at der ikke bliver gennemført forslag, som på afgørende vis forringer Danmarks økonomiske stilling i EF.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Det af Ivar Nørgaard (S) stillede dagsordensforslag vedtoges med 127 stemmer (S, KF, V, CD, FP, KrF, Lilli Gyldenkilde (SF), Larsen-Ledet (RV), Askjær Jørgensen (UP) og Thorndahl (UP)) mod 4 (VS); 27 (SF og RV) stemte hverken for eller imod.

Hermed var det af Holger K. Nielsen (SF) og Steen Folke (VS) stillede dagsordensforslag bortfaldet.
Partiernes ordførere
Ivar Nørgaard (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Laurits Tørnæs (V), Holger K. Nielsen (SF), René Brusvang (CD), Børge Halvgaard (FP), Niels Helveg Petersen (RV), Steen Folke (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)