Luk

Luk
Luk

Luk

L 26 B Forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v.

Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget har til formål at afskaffe den særlige indkomtsskat som en 50 pct.s endelig skat og indeholder i stedet forslag om, at særlig indkomst som hovedregel medregnes i indkomstårets almindelige skattepligtige indkomst. Der gives dog adgang til ved statsskattens beregning at få fordelt fortjenesten over indkomståret og de fire foregående år, såfremt skatteyderen i alle fem år har været fuldt skattepligtig i Danmark.

Ved fremsættelsen indeholdt lovforslaget endvidere en bestemmelse om begrænsning af 6.000 kr.s fradragets anvendelighed. Ved ændringsforslag i udvalgsbetænkning blev lovforslaget imidlertid foreslået delt, således at 6.000 kr.s fradragets begrænsning gik til 3. behandling og endelig vedtagelse (se A.I., 1. samling nr. 46), mens lovforslagets øvrige bestemmelser blev henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke tillægsbetænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Mogens Lykketoft (S), Børge Bakholt (S), Hagen Hagensen (KF), Knud Andersen (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), John Lawaetz (FP) og Bernhard Baunsgaard (RV)