Luk

Luk
Luk

Luk

L 33 Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og andre familieydelser

(Nedsættelse af indkomstgrænse, ændret indkomstgraduering).

Af: Socialminister Palle Simonsen (KF)
Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved lovforslaget blev det foreslået at nedsætte indtægten for de indtægtsafhængige former for børnetilskud i 1984 til 168.000 kr. Uden lovændring ville indtægtsgrænsen i 1984 være 180.000 kr.

Efter forslaget vil forældre, der i 1984 har en samlet socialindkomst på op til 168.000 kr., være berettigede til at modtage almindeligt eller forhøjet og ekstra børnetilskud uden indtægtsgraduering.

Hvis den indtægt, der skal lægges til grund ved beregningen af børnetilskud, overstiger indtægtsgrænsen, nedsættes det samlede beløb, der ydes en familie som almindeligt eller forhøjet og ekstra børnetilskud. Efter de gældende regler nedsættes børnetilskuddene med 6 pct. årligt af den indtægt, der ligger over indtægtsgrænsen. I lovforslaget foreslås procentsatsen forhøjet fra 6 pct. til 10 pct.

Den samlede økonomiske virkning af at nedsætte indkomstgrænsen og forhøje aftrapningsprocenten skønnes at være en statslig besparelse på 220 mill. kr. i 1984.

Socialudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Agnete Laustsen (KF), Henrik Toft (V), Asbjørn Agerschou (SF), Birgith Mogensen (CD), Tove Niemann (FP), Lone Dybkjær (RV), Steen Tinning (VS) og Inge Krogh (KrF)