Luk

Luk
Luk

Luk

L 43 Forslag til lov om ændring af lov om økonomisk bistand til et finansieringsinstitut for dagspressen

Af: Statsminister Poul Schlüter (KF)
Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter lovforslaget skulle statens årlige tilskud til dagspressens finansieringsinstitut forhøjes med 3 mill. kr. fra 4 til 7 mill. kr.

Lovforslaget var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1982-83 fremsat forslag, se Folketingsårbog 1982-83, side 230.

I den skriftlige fremsættelse til nærværende lovforslag henviste statsministeren til den afgivne beretning over lovforslaget fra folketingsåret 1982-83 og anførte i den forbindelse, at regeringen gerne så en forhandling med folketingets partier med henblik på en mere langsigtet løsning.

Der blev ikke afgivet betænkning over nærværende lovforslag inden folketingsvalget i januar 1984, men et mere omfattende lovforslag blev fremsat og vedtaget i folketingsårets 2. samling, se omtalen af A.I., 2. samling, nr. 118.
Partiernes ordførere
Arne Jensen (S), Henning Andersen (KF), Peder Sønderby (V), Lennart Larsson (V), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Carl Hahn (CD), John Lawaetz (FP), Janne Normann (RV) og Erling Askjær Jørgensen (UFG)