Luk

Luk
Luk

Luk

L 96 Forslag til lov om lån til håndværk og mindre industri

Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget tilsigtede, at der under den bestående låneordning for håndværk og industri blev skabt hjemmel for en kombineret statslig og kommunal finansieringsordning med henblik på tilvejebringelse af egnede og relativt billige erhvervslokaler til - fortrinsvis nyetablerede - virksomheder.

I lovforslagets ledsagende bemærkninger, hvortil der i øvrigt henvises, er der bl.a. henvist til en lignende ordning under egnsudviklingsloven, der dog er begrænset til egnsudviklingsområderne. Lovforslaget blev fremsat sammen med forslag til lov om ændring af lov om egnsudvikling, hvortil der henvises for så vidt angår baggrunden for lovforslagene, og forslag til lov om ændring af lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S (se nærmest foranstående og nærmest følgende sag). Endvidere henvises til det under foranstående sag omtalte forslag til folketingsbeslutning B.II. 2. samling, nr. 44.

Der henvises i øvrigt til et af industriministeren i folketingsårets 2. samling fremsat forslag til lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og mindre industri. (A.II. nr. 5, 2. samling).

Lovforslaget kom ikke til 1. behandling før udskrivning af folketingsvalg.